Politiet blev i nat klokken 02.00 tilkaldt til Zwei Grosse Bier Bar i Prinsessegade, da en 24-årig mand havde truet en 31-årig mand med en kniv.

– De to mænd var kommet op og toppes, da den 24-årig pludselig tager en kniv frem og truer en 31-årig mand fra Vejle. En dørmand griber ind og får fravristet kniven fra manden. Den 24-årig mand, der er uden fast bopæl, blev anholdt og er nu blevet sigtet for trusler, oplyser vagtchef Kent Midtgaard Hansen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Sidegevinst på overvågningsbillederne

Da dørmændene ser overvågningsbillederne igennem efter truslerne med kniven, opdager de, at et større slagsmål er under opsejling, hvor en mand forsøgte at blande sig i det. Politiet får fat manden, som er en 22-årig fra Fredericia, som blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.

(Arkivfoto)