fredericiaavisen.dk
fredericiaavisen.dk
Trods 3. plads: Intet er sikkert for FHK-topscorer
/

Fredericia Håndboldklub vandt 31-28 over SønderjyskE, og selvom holdet nu er á point med Aalborg i toppen af tabellen, maner topscorer Martin Bisgaard til ro.

Tilskuerne var tilbage, og der var derfor nogen at juble med efter kampen for FHK, der med de to point er á point med Aalborg, som dog har spillet to kampe færre og har bedre målscorer, samt er bedre indbyrdes end fredericianerne. 

Der var derfor ingen tøven på spørgsmålet, om hvordan det er at være FHK’er efter sejren mod SønderjyskE.

– Det er pisse fedt. Der har været en periode uden kampe med meget træning, så det var fedt at komme tilbage i hallen, siger Martin Bisgaard.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Bisgaard selv blev FHK-topscorer med syv kasser. Heraf tre i de sidste 11 minutter af opgøret.

– Det er alfa og omega, at vi vandt, og så endte bolden på fløjen ved mig til gode chancer, og så er det fedt bare at udnytte dem, siger Bisgaard.

Den 27-årig fløjspiller har gang i sin bedste sæson i Fredericia. Han har lavet 53 mål på 64 forsøg, og har dermed en udnyttelsesprocent på 82 %.

– Det er masser af hårdt arbejde, og det hele er gået op i en højere enhed, forklarer Martin Bisgaard.

adp-as.dk

Mod SønderjyskE startede Bisgaard med at brænde, men det gik ham ikke på.

– Jeg tænkte ikke så meget, vi var i undertal og den var spids. Heldigvis tog jeg revanche, siger Martin Bisgaard.

Med sejren skal meget gå galt, hvis FHK ikke er en del af top-8, når grundspillet er overstået. Bisgaard bevarer dog benene på jorden.

– Den er ikke helt sikker. Vi skal forsøge at vinde hver gang, og så må vi se, hvor vi er hen mod de sidste kampe, siger han.

Næste gang FHK skal i aktion er på lørdag, hvor modstanderen er Lemvig-Thyborøn på udebane.