Netto på Damstien i Kolding blev lørdag aften udsat for butiktyve, der havde held til, at stikke af fra butikken med en indkøbsvogn fyldt med varer. Det skete klokken 21.25.

– Den ene af mændene afleder opmærksomheden hos personalet, mens den anden mand løber ud af butikken med indkøbsvognen. Det lykkedes begge mænd at komme væk fra stedet, oplyser vagtchef Kent Midtgaard Hansen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

De to mænd beskrives som:

A. Mand, ca 180 cm høj. kort krøllet lyst hår. Han var iført en røde bluse – muligvis en hættetrøje.

B. Mand, østeuropæisk udseende, 30 – 40 år, ca 170 cm høj, spinkel af bygning. Han var iført en tyk sort jakke samt blå jeans.