Forside Fredericia Trinelise Væring i Tøjhuset

Trinelise Væring i Tøjhuset

DEL
Foto: PR Trinelise

Amy Winehouse meets Fleetwood Mac meets Lucinda Williams, når Trinelise Væring – med en voksen kunstners autoritet – slår døren op og træder ind på scenen. Med sig har hun sit 8 mands (4 kvinder/4mænd) store band. Der er sydende Hammond-orgel og blæsere riffs, kor og guitarer og ikke mindst Værings karakteristiske stemme.

”Du går ind af en dør” udkom i september, og der både memphis soul, jazz og country rock i shakeren. Kim Skotte kalder Væring “bramfri” og “klar i spyttet” og skriver, at hun “får menneskeligt erfaringsmateriale til at swinge”, mens hun “raffinerer sin egen traditionalistiske stil, der blander soul, pop, jazz og rootsrock ” .

“Hvad angår både musik og tekster, en særdeles helstøbt fornøjelse” – Kim Skotte, Politiken

Værings sange er fulde af skæve ørehængere med tekster der tager fat, der hvor de fleste popsangerinder giver op, dér hvor voksenlivet udfordrer både kærligheden og selvet.

Trinelise stiller med fuldt band og samme flotte holdopstilling som på albummet:

Trinelise Væring: vokal/guitar, Una Skott guitar/kor, Otto Sidenius: Hammond orgel, Maj Berit Guassora: trompet Flugehorn/kor, Mia Engsager: basun/kor, Fredrik Lundin: bariton/tenorsax/fløjte, Jeppe Skovbakke: El-bas/kor, Anders Provis: trommer

Trinelise Væring giver koncert i Tøjhuset lørdag d. 9. februar. Billetter til koncerten, der starter kl. 21, kan købes på tojhuset.dk.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
DEL