Forside Danmark Treldeskovene er nomineret til Naturkanon

Treldeskovene er nomineret til Naturkanon

DEL

Nu kan du – med en kort tekst og et foto – være med til at sikre, at Treldeskovene bliver en af de 15 helt unikke natursteder, der får plads i Danmarks Naturkanon.

Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der står bag Danmarks Naturkanon. I alt har de modtaget 1.671 forslag fra borgere, foreninger, kommuner i hele landet – alle med forslag til skønne og unikke natursteder i Danmark. Nu har en jury, der bl.a. består af tv-værten Sebastian Klein, ’Bonderøven’, Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, biologer og journalister nomineret 30 – heriblandt Treldeskovene. Men ’kun’ 15 får plads i den nye Naturkanon.

”jeg håber, at mange borgere vil sende tekst og billeder ind fra deres gode oplevelser i Treldeskovene. Det er et unikt naturområde, flere bør kende til og som absolut fortjener en plads i Danmarks Naturkanon”, udtaler Christian Bro, formand for Miljø- og Teknikudvalget.

Kriterier for udvælgelse

 Den enkelte lokalitet skal have en smuk natur og noget særligt, der er værd at besøge.
 Lokaliteten skal have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi.
 Der skal være offentlig adgang til hele lokaliteten eller til væsentlige steder inden for den.
 Der skal være mindst én specifik geografisk lokalitet som nemt kan formidles og være en naturlig indgang for dem, der vil besøge naturområdet.

Juryen vil sikre, at stederne til Danmarks Naturkanon bliver ligeligt fordelt på alle landets fem regioner. Naturkanonen forventes at udkomme slut november 2018.

HUSK at sende din oplevelse ind senest den 4. november

Fra nu og frem til den 4 november kan du indsende din tekst og fotos fra en dejlig oplevelse i Treldeskovene. Juryen kigger på både naturfaglige argumenter og personlige oplevelser, når de skal vælge de 15 unikke natursteder. Dine oplevelser sender du til hjemmesiden for Naturkanon: https://naturkanon.dk/nominerede/treldeskovene/

Når du indsender dine oplevelser fra Treldeskovene til Danmarks Naturkanon, har du mulighed for at deltage i konkurrencen om en fantastisk ballontur.

DEL