Torsdag eftermiddag afholdt Føtex fyrværkeridemo, og her var TrekantBrand til stede for at vise udstyret frem.

TrekantBrand kom en anelse for sent til Føtex, da de på vej ud af døren blev kaldt til trafikuheld på Ydre Ringvej i Fredericia. Men da oprydningen var færdig kørte de til Venusvej, hvor mange interesserede kiggede forbi.

“Det gælder om at vise udstyret frem, og få et godt forhold til borgerne. Også at vise de unge mennesker, at vi bare er mennesker. Det gør en forskel – selvom det ikke er så slemt mere”, fortalte Tommy Perez til Fredericia AVISEN.