Kort efter klokken 9.00 er TrekantBrand kaldt til brand i rækkehus på Hassellunden i Snoghøj, Fredericia Kommune.

Hassellunden er en sidevej til Gl. Færgevej, og her opføres lige nu rækkehuse, der er planlagt til at stå færdige i 2023, men nu er man sandsynligvis blevet sat lidt tilbage i arbejdet.

Klokken 09:08 fik TrekantBrand en melding om en bygningsbrand. Politiet og slukningskøretøjer fra TrekantBrand hastede til stedet for at få styr på den massive røgudvikling, der krævede, at der blev tilkaldt assistance. Hurtigt fik de nedkæmpet den store røgudvikling.

Der går håndværkere på stedet, der arbejder på rækkehusene, men det er endnu ukendt, hvad der er årsag til branden.