Forside Fredericia TrekantBrand afholdt nytårsparole: Tre fra Fredericia hyldet

TrekantBrand afholdt nytårsparole: Tre fra Fredericia hyldet

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

TrekantBrand afholdt lørdag formiddag nytårsparole, og her skulle tre fredericanere blandt andet have overrakt deres 10 års tegn.

Nytårsparolen blev skudt i gag med et musikalsk indslag v. Skodborg Frivillige Brandværnsorkester, hvor efter Ib Kristensen, formand for den fælles Beredskabskommission, fik ordet og blandt andet sagde:

Fredericia Byråd var repræsenteret ved Borgmester Jacob Bjerregaard og Viceborgmester Susanne Eilersen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Vi er over 200 personer samlet her og man kan se alle grene af brandvæsnet og mange af vores samarbejdspartner er her, og det er en god måde at takke hinanden for året der er gået,” sagde Ib og fortsatte:

“TrekantBrand vil gerne være hele områdets sikkerhedsnet, og det kan kun ske ved, at alle beredskaber samarbejder, og det kommer i sidste ende alle borgerne og virksomhederne i Trekantsområdet til gode.”

“Under sommerens tørke viste vi i TrekantBrand vores samlede styrke. Vi har haft flere naturbrande end normalt, men I har leveret hver gang, og I holder jer skarpe med øvelser med høj kvalitet. Det har jeg selv set i Billund Lufthavn, hvor der var en overbevisende og realistisk øvelse.”

“Vi er allerede godt i gang med 2019, hvor det nye serviceniveau skal påbegyndes, og projektet med veteraner i beredskabet skal foldes ud, og samarbejdet med politiskolen i vest begynder for alvor. Det vigtigste er jeres arbejde i dagligdagen – det er jer, der sikrer borgerne tryghed i Trekantsområdet,” sagde Ib Kristensen.

Over 200 var samlet til nytårsparole Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Udover Ib Sørensen talte blandt andet også Middelfarts Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

“I onsdags udbrød der brand i Fredericia, og vi hørte sirenen og kunne tydeligt se røgen fra Rådhuset i Middelfart, men vi havde ikke fået officiel meddelelse om det, så vi ringede til jer, vores beredskab, der var på til brand i Fredericia,. Vi en fik kort, klar og brugbar besked. Det er meget kendetegnede for den indsats, som vi har med brandvæsnet og beredskabet, altid klar, profesionelle og altid et godt samarbejde på tværs af organisationerne. Derfor er der grund til glæde i dag, og se tilbage, men i høj grad også til at sige tak for jeres indsats,” sagde Johannes Lundsfryd blandt andet.

TrekantBrands nye logo blev offentliggjort. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efter talerne var det tid til, at TrekantBrand offentliggjorde deres nye logo, som Jarl Vagn Hansen præsenterede og forklarede bevæggrundende for. Bagefter kom det sidste punkt på dagsordenen, uddeling af anciennitets- og hæderstegn for 10-, 20-, 25- og 40 og 50-års tro tjeneste.

Michael Stissen Pedersen fra stationen i Fredericia fik 10 års tegn, og fik blandt andet håndtryk af Fredericias Borgmester Jacob Bjerregaard. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Her var der blandt andet hyldest til Michael Stissen Pedersen fra Fredericias station, der fik 10 års tegn for sit virke i brandvæsnet. Palle Aksel Hansen og Henrik Rohr Poulsen fra stationen i Fredericia skulle også modtage 10 års tegn for deres tid hos civilansatte, men de var forhindret i at være til stede.

Efter modtagelsen af de forskellige tegn, var der tid til gruppebilleder på scenen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce
DEL