Forside Middelfart Tredje etape af KlimaByen er i gang

Tredje etape af KlimaByen er i gang

DEL

Efter anlæg af KlimaByens to første etaper er turen nu kommet til den gamle bydel. Flere områder vil derfor være præget af anlægsarbejde igennem 2018. Tredje og næstsidste etape af KlimaByen er nemlig påbegyndt og vil efter tidsplanen fortsætte til november.

Både Skovkvarteret og Allékvarteret har igennem de seneste år gennemgået store klimatilpassende forandringer som en del af projektet KlimaByen. De to første etaper blev sat i gang og anlagt med succes, og nu er turen kommet til den tredje og næstsidste etape af projektet: Bykvarteret.

Bykvarteret består af Adlerhusvej, Skovgade, den gamle bydel og Brogade samt Gl. Havn, og de områder vil i 2018 være præget af anlægsarbejde, som vil gøre området mindre fremkommeligt frem til november, hvor arbejdet forventes afsluttet.

Anlægsarbejdet i Bykvarteret består af fem etaper, og der er taget hul på første etape, som foregår ved Havnepladsen og Brogade. Arbejdet her forventes at være færdigt til maj måned, hvorefter der tages hul på etape 2, som indeholder områderne Smedegade, Knorregade og Algade.

Entreprenøren, der udfører anlægsarbejdet i Bykvarteret, er MJ Eriksson. Firmaet påbegynder anlægsarbejderne med at grave i Gl. Havn og Brogade i denne uge.

Havnegade vil være åben for trafik i hele anlægsperioden, mens Brogade vil blive spærret af for gennemkørende trafik. Arkæologerne vil følge arbejdet i hele bykvarteret tæt for at sikre arkæologiske fund.

Nyheder på SMS

Selv om vi gør vores bedste for at sørge for, at anlægsarbejdet har så få konsekvenser for borgerne i Middelfart som muligt, så vil arbejdet få betydning for fremkommeligheden i de berørte områder for såvel beboere som for besøgende i Middelfart By. Derfor har vi stor fokus på løbende at udsende information om anlægsarbejdet.

KlimaByen vil løbende informere om anlægsarbejdet på www.klimabyen.dk, på www.middelfart.dk og på Facebook såvel som andre kanaler, men det er også muligt at tilmelde sig nyheder via vores SMS-service.

Ved at sende KLIMABYEN til 1272 vil du modtage nyheder om vejlukninger, afspærringer og andet nyt fra KlimaByen direkte på din telefon.

Anlægget af tredje etape er allerede i gang.

Etapen består af fem deletaper,, og den foreløbige tidsplan er som følger:

Del 1: Havnepladsen og Brogade går i gang nu og fortsætter frem til maj måned.

Del 2: Smedegade, Knorregade og Algade udføres maj – juni.

Del 3: Knorretorv, Skovgade fra Knorretorv til Ældrecenteret og Gl. vestergade udføres juli – september.

Del 4: Skovgade fra Ældrecenter til Behrendtsvej samt krydset Skovgade/Behrendtsvej/Vesterløkke Allé/Adlerhusvej udføres oktober – november.

Del 5: Adlerhusvej udføres oktober – november.