Fyns Politi modtog i går onsdag, den 27. juli 2016 kl. 1340 oplysning om, at ambulancepersonale og læge holdt i Sanddalsparken i Svendborg med et treårig barn, som var afgået ved døden. Barnet havde umiddelbart ingen synlige skader efter vold.

Moderen til barnet, som havde været alene til stede i lejligheden sammen med barnet om formiddagen, kunne ikke redegøre for barnets pludselige død.

Under afhøring med tolk, kom moderen, som er 23 år, med flere forskellige forklaringer om hændelsesforløbet, og til sidst i afhøringen at hun havde kvalt sit barn. På dette grundlag blev der foretaget anholdelse af moderen i går aftes kl. 20.00.

Obduktionen til formiddag har vist, at barnet er død som følge af kvælning.

– Der vi i dag klokken 14.30 blive afholdt Grundlovsforhør ved Retten i Svendborg og Anklagemyndigheden vil begære Grundlovsforhøret afholdt for lukkede døre, oplyser Fyns Politi.