Forside Fredericia Tre smidige kvinder og en kulturelefant på havet

Tre smidige kvinder og en kulturelefant på havet

DEL
kajak
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN blev inviteret til kajakroning med Fredericia Kajakklub på Østerstrand. Vi sendte kulturjournalist Thomas Lægaard af sted på madpakketur med Lene, Ketty og Kirsten.

Jeg skulle have være assisteret af chefredaktøren og havde regnet med, at det meste af min tur stop på promenadesejlads, hvor jeg tog nogle pletskud med kameraet. Men jeg ankom alene til Fredericia Kajakklub og vidste ikke, hvad jeg skulle forvente.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Jeg blev modtaget med store smil, da jeg ankom til kajakklubben, der var høj aktivitet. Nogle var allerede ude og sejle, andre var ved at gøre klar. Jeg blev mødt af Kirsten Jensby og Lene Meinert som skulle gøre mig klar til kajakroning. Kirsten skulle skrive mig ind i medlemskartoteket som gæst og notere, hvilken kajak, jeg skulle ro i.

kajak
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Efter at have udfyldt mit gæste-rokort, skulle der findes redningsvest og så var vi ved at være klar. Jeg skulle sejle i en havkajak og stille og roligt gik det op for mig, at jeg nok ikke kom til at skyde så mange billeder selv. Min balance er dårlig og hullerne, hvor man kan opbevare ting er ikke store, og de er dækket med plastiklåg som sidder solidt fast.

kajak
Foto: Kirsten Jensby – Fredericia Kajakklub

Ketty Stavnager er den trejde kvinde, som er med på madpakketuren som den hedder, vi sejler mod retning af cirkelbroen. Jeg har før væltet i en havkajak, så jeg har en lidt nervøs start, ikke fordi jeg er bange for vand, men fordi jeg både har kamera, skiftetøj og håndklæde i kajakken. Mine medroere er meget erfarne i at sejle kajak, og de er virkeligt gode til at guide mig. Som oppustelige sider til børn i bowling skærmer de mig på begge sider, når jeg er ude af kurs.

Det går ret godt, bedre end forventet og det er noget af en oplevelse at sidde der på bæltet og kigge ind mod Østerstrand. Kirsten tager billeder og det er jeg taknemmelig for, jeg må erkendende, at mine tanker om at selv tage billeder ikke duer til en førstegangsoplevelse. Vi roer forbi badestranden og ud mod surferklubben, men det gode sommervejr skifter for en stund. Det blæser op, strømmen bliver mere vild og det begynder at regne. Jeg får lidt retningsproblemer, da min havkajak hele tiden vil pege mod Strib. Kvinderne fra kajakklubben er seje og erfarne, de får mig guidet, skubbet og ført den rigtige vej tilbage.

Vi vælger at tage madpakkerne på land, da vi kommer tilbage, fordi mit møde med Lillebælt begynder at sætte sig på kroppen.

kajak
Foto: Kirsten Jensby – Fredericia Kajakklub

På vej tilbage begynder det at gå så godt efter vi er væk fra strømmen og vinden, at jeg begynder at føle, at der er godt styr på sagerne. Kvinderne har hjulpet mig meget som nybegynder og jeg sidder og overvejer at prøve at kæntre, når vi kommer tilbage til Kajakklubben.

kajak
Foto: Kirsten Jensby – Fredericia Kajakklub

Det er ikke en sæl eller marsvin til højre, det skete helt af sig selv. Jeg røg en tur i baljen, ingen grønlændervending, og så lå jeg der i bæltet, holdt oppe af min redningsvest. Lene var lige i hælene af mig, som en elefant lå jeg der og plaskede i det det dejlige varme vand. Ketty indfangede min spøgelseshavkajak og Kirsten fangede det gyldne øjeblik. Jeg tænker et øjeblik, at det måske er lønnen for de kajakroere, når de har en rookie med på havet.

kajak
Foto: Kirsten Jensby – Fredericia Kajakklub

Det var faktisk en dejlig oplevelse at få en tur i baljen med de temperaturer, vi har i Danmark lige nu, og mine lårmuskler havde godt af at lige komme i en anden stilling. Efter at have mistet balancen gik resten af turen som en leg. Det var som om jeg slappede mere af og kort tid efter var vi tilbage ved Kajakklubben.

kajak
Foto: Kirsten Jensby – Fredericia Kajakklub

Det var en kæmpe fornøjelse at være på havet med den fart mine arme var i stand til at sætte med pagajen. Lene, Ketty og Kirsten var professionelle, men samtidig var der masser af hygge og snak undervejs. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg skal ud og ro kajak med Fredericia Kajakklub. Det er en god måde at få rørt sig på samtidig med, at man får nogle fede naturoplevelser. Vi roede cirka fem kilometer og alt min bagage jeg havde med på havet var stadig tørt, selvom jeg endte i havet.

Lene Meinert roede i en glasfiber hajkajak og hun havde en træpagaj som fremdrift.

Ketty Stavnager roede i en tourkajak kaldet Coastrunner.

Kirsten Jensby roede i en Malik tourkajak i glasfiber, samt havde overskud til at tage billeder på havet.