Prisen for årets talentudvikler i 2020 skal findes mellem tre mænd, der hver især har haft en stor rolle i opbygningen af deres klubs talentmiljø. Prisen, der sidste år gik til Ole Stampe fra BK-Trekanten KIF, gives til en af de mange ildsjæle, der gør det muligt at udvikle talenter på højt niveau. Vinderen skal findes blandt disse tre nominerede og offentliggøres til marts.

Jesper Kierkegaard Hansen – brydning

Jesper har selv været en habil bryder men fandt tidligt ud af, at han ville gå trænervejen. Jesper har derfor taget den lange tur gennem klubben som træner og arbejdet sig op som brydetræner gennem en årrække. Jesper er den gennemgående figur, der styrer træningsforløbene. Han har ud over en funktion som sparringspartner og gennemgående træner for de bedste brydere i Kolding engageret sig i forbundet. Jesper er således træner for talentcentret og engageret i forbundsbestyrelsen. Jesper er en vigtig årsag til, at klubben har fået to U23 landsholdsbrydere.

Jesper Kierkegaard i sort er nomineret som årets talentudvikler 2019

Jesper Kierkegaard i sort er nomineret som årets talentudvikler 2019.

Henrik Katborg – karate

Kaizen Karate er stiftet af Henrik Katborg i 2011. Navnet betyder konstant forbedring, og det er et motto, som Henrik har arbejdet efter lige siden. Den konstante forbedring gælder også Henrik selv. Således er han gået i gang med universitetsuddannelse i Idræt på SDU Odense som 63 årig. Klubben er gennem årene bygget op til at have en stor medlemsskare, og en del af træningen er lagt over til børnene Kresten og Freya. Klubben er blevet regionalt udviklingskraftcenter under Dansk Karate Forbund, hvor størstedelen af kataudøvere er fra Kolding. Derudover er klubben repræsenteret på både kata og kumite (kamp) landshold.

Henrik Katborg er nomineret som årets talentudvikler 2019

Henrik Katborg er nomineret som årets talentudvikler 2019.

Frederik Lund – drengefodbold

Frederik har været en aktiv del af at samle Kolding Kommunes fodboldklubber om en samlet platform for talentudvikling. Efterfølgende har talentmiljøet skullet bygges op, hvilket er sket i et hurtigt tempo, hvor FSK samarbejdet med KIF fodbold som udførende har opnået B-licens på ungdomssiden. Frederik har haft flere roller og som talentchef har han professionaliseret talentmiljøet og opbygget en sportslig sektor. Klubben ligger med i den næstbedste U17 og U19 række og bygger stadig på setuppet. Efter opbygningen er der skabt en struktur, hvor Kolding igen kan udvikle spillere til højeste niveau.

Frederik Lund er nomineret som årets talentudvikler 2019

Frederik Lund er nomineret som årets talentudvikler 2019.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer