Onsdag til torsdag blev der begået indbrud i tre kælderrum på Korskærvej i Fredericia, hvor politiet formoder, at det er samme gerningsmand, der har begået disse indbrud.

– Dørene til kælderrummene er blevet sparket ind, hvor der er blevet stjålet værktøj, oplyser Peter Holm, der er fagansvarlig hos Lokalpolitiet i Fredericia, til Fredericia Avisen.