Efter at være lukket ned i tre måneder kommer EventC for alvor på banen igen, når der torsdag, fredag og lørdag kommer gang i den på Bülows Kasserne. Det er noget Ulrich Nicolaisen ser frem til det.

Normalvis afholder EventC med jævne mellemrum events og koncerter i andedammen 7000 Fredericia, men grundet Corona blev der for en stund sat en stopper for det.

Efter et samarbejde med relevante myndigheder er det nu lykkedes EventC at stable et arrangement på benene henover de næste tre dage, hvor gårdpladsen på Bülow Kasserne bliver omdannet til en koncertplads med opsatte borde/bænkesæt for at imødekomme kravet om, at koncertgæsterne skal sidde ned.

Efter at have gået og trippet i nogen tid glæder Ulrich Nicolaisen sig til at komme igang med det han brænder for.

“Vi har ventet længe på det. Vi er glade for at kunne invitere til fest og vi er glade for at præsentere dage med lokale bands. Fredag er udsolgt og lørdag med musicals er tæt på udsolgt,” siger han til Fredericia AVISEN.

Hvor meget har I savnet det her?

“Vi har savnet det helt vildt. De folk, der er vant til at hjælpe mig, har sagt torsdag i den seneste uges tid, fordi de glæder sig sådan til at komme igang igen,” forklarer Ulrich Nicolaisen.

Hvad byder sommeren ellers på?

“Udover det vi har strikket sammen til de her dage arrangerer vi koncerter på Cirkelbroen på Østerstrand i samarbejde med Beach Baren,” siger Ulrich Nicolaisen med henvisning til en koncert med Thomas Buttenschøn på d. 8. august.

Torsdag gæster Barock og Padlock Chain Bülows Kasserne. Fredag står den på Nicklas Ejby og Midt Om Natten, mens der lørdag er en musicalkoncert klokken 14:00, og om aftenen er der Under Stjernerne – Seebach Tribute og Jævnstrøm på programmet.

Læs mere om de kommende dage på Bülows Kasserne ved at klikke her.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer