I nat klokken 00.30 blev en 64-årig mand fra Middelfart sigtet for spirituskørsel, da han blev stoppet på sin knallert i Købmagergade ved Casino Bodega.

Klokken 01.37 stoppede politiet en knallertkører mere på Vestre Ringvej ved Carlsberg, hvor det viser sig, at han har indtaget for meget alkohol til at måtte køre på en knallert. Det drejer sig om en 46-årig mand fra Fredericia.

– Den sidste er en spritbilist på Kastelsvej i Fredericia. Det er et vidne, der stoppede en politibil på gaden og siger, at han har set en beruset person sætte sig ind i en bil. Politiet får kort efter stoppet bilen og det viser sig, at føreren af bilen er påvirket af for meget alkohol. Det drejer sig om en 27-årig mand fra Vejen, oplyser vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

De tre mænd blev alle anholdt og taget med til afgivelse af en blodprøve.