Lørdag aften vandt Trapholt den europæiske museumspris ‘The Artmuseum Award 2021’. Bag prisen står The European Museum Academy (EMA), der repræsenterer over 40 medlemslande.

Årets uddeling skete denne gang online pga. covid-19 restriktioner og blev afholdt lørdag aften. Tre priser blev uddelt; the Luigi Micheletti Award, the DASA Award og for første gang the ’Art Museum Award’, hvor Trapholt var finalister. I finalen var Trapholt oppe mod Pinakothek der Moderne fra Tyskland og Gallery of Modern Art fra Skotland, men det blev altså Trapholt i Kolding, der løb med sejren.

Trapholt er utroligt stolt over at være det første museum til at modtage den prestigefyldte pris, og ikke mindst for ordene, der fulgte med:
“Trapholt not only has a unique vision on how to deal with audiences, but has translated this to the way the museum is organised, its leadership and how its mission and values are part of the DNA of the museum. The museum constantly works hard to be relevant for people, to improve based on data and measurement of impact by means of their collections, contemporary art and artists and participatory projects. The judges consider the Trapholt Museum a role model for an extraordinary cultural agent that is putting the social challenges of our society in the centre of its focus to work with art. It fulfils best the motto of the British Museum Association: Museums change lives! Trapholt really does!”

Museumsdirektør Karen Grøn udtaler:

-For Trapholt er deltagelse og relevans ikke blot noget vi dyrker i projekter, men selve den måde vi driver museum på. Trapholts borgerinddragende projekter og sociale arbejde er museets laboratorium, hvor nye metoder og ideer udvikles og ofte overføres til den øvrige formidling til gæster generelt. Vi håber, at prisen kan være med til at skabe opmærksomhed omkring, at kunstmuseer kan være agile i og responsive til en verden i evig forandring og fuld af udfordringer. Kunstmuseer har et kæmpe potentiale til at skabe fællesskaber på tværs af sociale og personlige baggrunde, stimulere kreativitet og understøtte borgeres oplevelse af handlekraft og mulighed for at deltage i den offentlige samtale. Vi er både stolte, taknemmelige og ydmyge over at vinde EMAs ‘The European Artmuseum Award 2021’,der netop har lagt vægt på dette.


Med museumsdirektør Karen Grøn bag roret har Trapholt gennem flere år arbejdet med store borgerinddragende projekter. Disse engagerer flere hundrede og til tider op til tusinde borgere, der sammen med designere og kunstnere skaber unikke kunstværker. Det gælder bl.a. klimakrisekommentaren Tæt på Træer, men også Grænseløse Sting, som blev præmieret af Statens Kunstfondog LightHope, der blevskabt af 1000 borgere under den første coronanedlukning.

I foråret blev Trapholt og Aarhus Universitet udvalgt af VELUX FONDENS museumssatsning til at modtage 5 mio. kr. til at forske i det fortsatte arbejde med borgerinddragelse i projektet CraftVærk. Trapholt skal over de kommende 3½ år gennemføre to borgerinddragende craft-projekter, der skal udmunde i to store kunstneriske installationer skabt sammen med hundredevis af borgere, følge forskning og en metodebog til inspiration til andre.

Skriv en kommentar