SønderjyskE og KIF Kolding skulle have spillet en testkamp, men den har SønderjyskE valgt at aflyse ud fra et forsigtigshedsprincip. Vi har talt med KIF Koldings direktør, Christian Hjermind, der fortæller, at der er mange ståsteder i forbindelse med den særlige situation verden er i.

Mandag spillede FHK deres første testkamp i 2021 mod Århus, og direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen, fortæller at begge hold var trygge ved at spille.

»Vi er helt trygge ved fortsat at spille, og tager de nødvendige forbehold. Vi følger de protokoller der er,« siger han til AVISEN.

Tirsdag skulle SønderjyskE og KIF Kolding have spillet, men den kamp ønskede SønderjyskE at aflyse.

»Det respekterer vi, da der er mange ståsteder i den her situation, men der er ingen tvivl om, at det er godt at få en træningskamp eller to i kroppen inden vi igen tager hul på ligaen,« siger KIF Koldings, direktør, Christian Hjermind, til AVISEN.

KIF Kolding har været ramt af et enkelt coronatilfælde. Det skete, da Jens Svane i efteråret blev ramt, men siden har der ikke været noget i selve KIF Kolding-truppen.

»Vi havde lidt berøring med det, da Nicolai Weber var samlet med USA’s landshold, men der var han ikke i kontakt med os. Weber skulle have været til VM med USA, og vi sender ham en tanke i forbindelse med, at han ikke fik slutrundedebut pga. situationen omkring deres landshold,« forklarer Christian Hjermind.

I SønderjyskE-lejren havde man gerne testet sig af mod andre hold forud for ligaen genoptages i februar, men pga. sitationen har de aflyst alle træningskampe.

»Den primære årsag er, at vi forsøger at have en boble her. Jeg er helt med på, at den ikke er hermetisk lukket, for vi har alle bedre halvdele eller børn,« siger SønderjyskEs sportsdirektør, Simon Lindhart til JydskeVestkysten.

KIF Kolding spiller efter planen en træningskamp tirsdag d. 26. januar mod Ribe-Esbjerg, og forbliver situationen som den er, så gennemføres den fortæller Christian Hjermind. FHK har én til kamp planlagt og den spilles på mandag mod TMS Ringsted.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer