“Jeg er sikker på at vi får skabt resultater der ikke er set før i det her land, det er mit bedste bud”, således var ordene fra stifter af Code of Care, Peter Nørgaard, efter første møde. Nu står et nyt arrangement for døren – og alle er velkomne, lyder det.

“69 virksomheder har meldt sig til arrangementet, så vi bliver flere end 100 deltagere til startskuddet på Code of Care i Fredericia. Det er fantastisk, når det kommer til at udvikle et mere rummeligt arbejdsmarked her i Fredericia. Det store deltagerantal gør mig rigtig glad, for det viser at de lokale virksomheder gerne vil være med”, fortæller Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, Peder Tind, til Fredericia AVISEN, inden han supplerer:

“Det passer super fint ind i beskæftigelsesplanen og vores øgede virksomhedsfokus, så jeg har kun positivt at sige om samarbejdet og den store opbakning”.

Læs også: Allerede før starten: 31 virksomheder interesseret i Code of Care

“Rigtig mange virksomhedsledere ønsker at tage et socialt ansvar. De kommer nu til Code of Care Event for at blive inspireret til at skabe småjob til mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer i livet. Det er os, og vores virksomheder, der har de brede skuldre og kan hjælpe med at sikre en plads på arbejdsmarkedet til dem. Og samtidig får vi jo en arbejdskraft – en meget loyal arbejdskraft”, lyder det fra Udviklingschef i Code of Care, Tommy Wølk, der fortsætter:

“De opgaver, som i dag enten ikke bliver løst eller som en lidt for travl medarbejder tager sig af, de opgaver kan fint blive et job på få timer for en, der skal hjælpes i gang”.

Læs også: Jobcenter og Code of Care glæder sig over et tæt samarbejde

“To Care or Not”

“Code of Care Fredericia er en Task Force af iderige og actionorienterede virksomhedsledere, som har sat visionen: Vi vil løfte i flok, så vi hjælper flere til en plads på arbejdsmarkedet. Med den vision vil vi skabe 100 småjobs – til at starte med. Det betyder at vi beder alle virksomheder i Fredericia om at spotte småjobs i deres egen virksomhed. Og vi har alle opgaver som kan udføres på 5-10-20 timer om ugen og som ikke lige har en skarp deadline eller kræver en bestemt uddannelse”, siger Tommy Wølk.

Socialt ansvar er et fælles ansvar – så lad os tage det ansvar – sammen

Udviklingschef i Code of Care, Tommy Wølk

“Når erhvervslivet, Business Fredericia og Fredericia kommune går sammen i Code of Care Fredericia, så er det fordi, der er en fælles udfordring at tage hånd om. Vi mangler arbejdskraften og Jobcentret mangler jobs – og især vil det give de mennesker vi taler om en tilknytning til det fællesskab, der er omkring en arbejdsplads. Så vi glæder os til at se rigtig mange virksomhedsledere i Messe C på torsdag til To Care Or Not”, slutter Udviklingschef i Code of Care, Tommy Wølk.

Du kan stadig nå at tilmelde dig lige her.

https://www.billet.dk/queen-machine-i-fredericia#bio

Skriv et svar