Flere CEO’er i detail- og forbrugsindustrien end i andre industrier tror på vækst i egen virksomhed inden for de næste tre år. Til gengæld halter optimismen i detail- og forbrugsindustrien, når det gælder vækst i verdensøkonomien i det kommende år. Det viser PwC’s CEO Survey 2021.

Henrik Trangeled Kristensen, partner og detailhandelsekspert i PwC
Henrik Trangeled Kristensen, partner og detailhandelsekspert i PwC

PwC’s CEO Survey 2021 viser, at CEO’erne i detail- og forbrugerindustrien har en udpræget tro på vækst i egen virksomhed inden for de næste tre år. I detailbranchen tror 89 % på vækst i egen virksomhed inden for de næste tre år, mens det er 9 ud af 10 i forbrugsindustrien. 

Dermed ligger både detail- og forbrugsindustrien marginalt over de globale topledere i øvrige industrier med 88 %.

Detail- og forbrugsindustrien har været hårdt ramt af COVID-19, hvor forbrugertilliden virkelig har taget et dyk, og det gælder både her lokalt i Danmark, men også globalt. De seneste målinger indikerer dog en forbedret forbrugertillid, og samtidig har danskerne opbygget en stor købelyst, hvilket virkelig kan sætte gang i forbruget i detail- og forbrugsindustrien,” forklarer Henrik Trangeled Kristensen, partner og detailhandelsekspert i PwC.

Undersøgelsen viser dog, at der er mindre optimisme at spore, når det gælder den globale økonomi. I detailbranchen tror 67 % af toplederne således på økonomisk fremgang i den globale økonomi i det kommende år, mens 70 % i forbrugsindustrien mener det samme. På tværs af alle brancher tror 76 % på vækst i verdensøkonomien. 

“Toplederne i detail- og forbrugsindustrien har isoleret set et lidt mere skeptisk syn på mulighederne i den globale økonomi i det kommende år, men sammenlignet med sidste års forventninger, hvor blot hver fjerde topleder troede på vækst i den globale økonomi, har de to brancher fået en markant højere tro på økonomisk fremgang,” uddyber Henrik Trangeled Kristensen. 

Højere prioritering af digital transformation
COVID-19 har ifølge undersøgelsen sat skub i den digitale transformation i detail- og forbrugsindustrien, hvor 4 ud af 5 topledere vil øge deres investeringer inden for netop dette område i løbet af de næste tre år, hvilket er på niveau med de globale topledere i øvrige brancher. Samtidig er henholdsvis 79 % i detailbranchen og 76 % i forbrugsindustrien bekymrede for cyberangreb. 

Forbrugerne har ændret købsadfærd under pandemien og handler i højere grad online i dag. Det er vigtigt, at detail- og forbrugsindustrien følger de ændrede forbrugsmønstre og formår at tilpasse sig dem. Den øgede investeringslyst i digitale transformationer understreger også, at toplederne i høj grad prioriterer cybersikkerhed og et mere digitalt fokuseret marked,” fortæller Henrik Trangeled Kristensen.

Pandemier og sundhedskriser som den største bekymring
På tværs af alle brancher er det bekymringen for pandemier og sundhedskriser, der fylder mest for de globale topledere. Globalt er 91 % af CEO’erne bekymret for pandemier, mens endnu flere (henholdsvis 93 og 94 %) i detail- og forbrugsindustrien har pandemier som den største bekymring. 

“Pandemien har betydet, at mange aktører inden for detail og forbrug har været nødsaget til at lukke forretningen mere eller mindre under pandemien, mens andre industrier i højere grad har kunnet fortsætte som normalt. Det afspejler sig tydeligt i deres bekymringer,” slutter Henrik Trangeled Kristensen.  

Om CEO Survey 2021I PwC’s 24. CEO Survey blev der gennemført 5.050 interview i 100 lande. I alt 79 danske CEO’er har deltaget. CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer