Gode hygiejneforhold på arbejdspladser er afgørende for medarbejdernes tryghed, når Danmark åbner igen. Særligt toiletterne er en potentiel og overset smittespreder af bakterier og sygdomme, herunder også COVID-19, fordi vi udsættes for fremmede bakterier fra urin og afføring.

– Den danske lovgivning kræver, at toiletter på arbejdspladsen er udstyret med toiletpapir og sæbe, mens resten er op til arbejdsgiveren. Det er ifølge Kristian Linder, der er direktør for hygiejnevirksomheden Initial, langt fra nok, hvis vi skal sikre os mod smittespredning på arbejdspladser, når Danmark åbner igen.

Kristian Linder, administerende direktør Rentokil Initial

”Når vi trækker ud i toilettet, hvirvles omkring en million mikroskopiske dråber af blandt andet urin og afføring op i luften i en slags toiletnys. Dråberne falder herefter ned på toiletsædet og i resten af rummet på for eksempel toiletpapir, håndtag og det håndklæde, som vi kan tørre hænderne i. På den måde kan bakterier og vira, herunder coronavirus, let sprede sig til andre på arbejdspladsen, hvis forholdene ikke er i orden,” siger Kristian Linder, administrerende direktør i Initial.

Ifølge en undersøgelse, som Initial har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, er det kun 6,6 procent af danskerne, der har adgang til toiletter med sæderens på deres arbejdsplads.

”På deletoiletter bør der som minimum installeres lukkede systemer til toiletpapir, og det papir, som vi tørrer hænderne med. Der bør også være adgang til sæderens, så toiletbrættet kan desinficeres før brug. Det er fuldstændig afgørende for medarbejdernes velbefindende, at de med ro i sindet kan gå på toilettet uden at føle sig udsatte for smitte,” siger Kristian Linder fra Initial.

Kigger du ned i toilettet, når du trækker ud?

En stor del af den bakterie- og smittespredning, der kan ske på et deletoilet, kan undgås, hvis man slår toiletbrættet ned – altså lukker ”låget” i – inden man trækker ud.

Men det gør de færreste, viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Initial. Kun godt hver fjerde (27 procent) af de 1.038 adspurgte danskere lukker konsekvent toilettet, når de trækker ud. Og mere end 4 ud af 10 gør det sjældent eller aldrig.

Selvom toiletbrættet lukkes ned før, man trækker ud i toilettet, er det umuligt at undgå bakterier på toiletbrættet, og det er ofte her, koncentrationen af bakterier er størst. Det er derfor en rigtig god idé at bruge toiletsæderens, inden brug af toilettet.

Stigende efterspørgsel på ordentlige hygiejneforhold

Siden Danmark lukkede ned i marts 2020, har hygiejnevirksomheden Initial mærket stigende efterspørgsel på hygiejneservices.

”Vores telefoner ringer væsentligt mere, end de plejer. Vi kan tydeligt mærke, at der er kommet større fokus på ordentlige hygiejneforhold, og jeg tror og håber, at den triste situation med COVID-19 kan føre til en markant øget hygiejnestandard på danske arbejdspladser fremadrettet,” siger Kristian Linder fra Initial.

Toilethygiejne-tips til arbejdspladser

  1. Få installeret lukkede systemer på toiletterne fx til toiletrullen og papiret til hænderne.
  2. Få installeret toiletsæderens, så toiletbrættet kan desinficeres før brug.
  3. Sørg for at der er håndsprit ved udgangen fra toilettet.
  4. Sprit jævnligt håndtag af.
  5. Luft ud, hvis det er muligt.
  6. Opbevar ekstra toiletruller i et skab.
  7. Få rengjort jævnligt og husk også håndtagene til dør og låger.
  8. Få desinficeret toilet (og øvrige lokaler) jævnligt af professionelle.
  9. Vælg en leverandør, som du har tillid til.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1038 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 19. – 21. juni 2020.

De rå tal
Hvor ofte slår du ”toiletlåget” ned, inden du trækker ud?

  • Altid: 27 procent
  • Ofte: 17 procent
  • Indimellem: 15 procent
  • Sjældent: 19 procent
  • Aldrig: 22 procent

Ved ikke: 1 procent

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer