Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Dagens pressebriefing var med Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard Nielsen, der skulle fortælle om det seneste døgns hændelser. På Vesterdalsvej har der været indbrud i en villa. En terrassedør er opbrudt, huset er gennemrodet og der er stjålet en PlayStation og en iphone. PÅ Bulowsvej har der også været indbrud. Et kældervindue er opbrudt, men intet overblik over koster.

En 29-årig kvindelig gæst fra Brædehytten valgte efter sit besøg at tage bilen hjem. Det endte med at blive en bekostelig affære for kvinden, for en anmelder kontaktede Politiet, der ventede foran kvindens bopæl. Her blev hun anholdt og sigtet for spirituskørsel, men i samme forbindelse valgte kvinden at lave fornærmende tiltale samt sparke en politibetjent, så de to sigtelser fik hun med sig oveni sigtelsen for spirituskørsel.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Leave a Reply