Indehaver af Vinoble i Fredericia modtog et træls kald fra Sydøstjyllands Politi i nat. Hans butiksvindue var knust, og der var tegn på tyveri.

Vinoble i Danmarksgade blev nytårsnat udsat for både hærværk og tyveri. Dennis Kappel fortæller til AVISEN:

»Politiet kontaktede mig og fortalte, at der var knust et vindue. Jeg kom til butikken og kunne konstatere, at der er stjålet syv flasker rom. Tyven har knust vinduet og taget hånden ind efter, hvad han kunne nå. Det er da træls, men der er ikke noget at gøre ved det,« siger den fredericianske vinhandler.

Foto: Thea Dyhrberg, AVISEN.

Tyven har ikke været i forretningen – det er udelukkende armen, der har været inde. Nu skal vinduet laves – og forsikringspapirerne udfyldes.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer