Der er en masse faktorer, der spiller ind, når søgen efter en partner på kødmarked går i gang. Men kærligheden kommer virkelig på prøve, hvis ens date er enlig og på kontanthjælp. Inden du kaster dig ud i kærligheden, så er der lige et ord, som du skal lære at kende, hvis din nye partner er på kontanthjælp; Gensidig forsørgelsespligt……Ordet, der får det til at risle koldt ned af ryggen, og som samtidig er en stor trussel mod en stor del af befolkningen i Fredericia.

Man kan rolig sige, at gensidig forsørgelsespligt er unfair konkurrence på kødmarked. Før i tiden var måske det største “problem” ved en ny partner – at du var bange for, du ikke blev accepteret af dine nye svigerforældre. Nu er det mere de girokort, der dumper ind fra kommunen, som du skal være “bange” for.

Hvis man alligevel lader kærligheden vinde og flytter sammen med en kontanthjælpsmodtager, kunne man jo “belønne” sin nye kæreste som da man var barn, hvor man fik penge af sine forældre for at hjælpe til i hjemmet. Altså prissætte de ydelser, som din nye partner gør for dig.

Det ville måske også give lidt mere liv i forplantningen, i en by, der savner nye indbyggere.

Ellers må man vente med kærligheden til den 1. januar 2016, hvor den gensidige forsørgerpligt er helt udfaset.

Indtil da, er der unfair konkurrence på kødmarked.