Kulminationen på sommerens genkomst af musik på det ikoniske spillested, Tøjhuset i Fredericia, fandt i dag sted, da lokale musicalstjerner sang skyerne fulde af solstråler. Endelig.

Imens de foregående dage har budt på store danske musiknavne, både dem der har spillet et liv på landevejen fuld af melankoli, oplevelser, digterkunst og erfaringer, dem som stadig er i det spæde forår af deres kreative musikkarriere, var det i dag tid til de fredericianske stjernefrø, der også uden for den magiske scene i Prinsessegade, formåede at begejstre og tryllebinde koncertgængerne. Dagens musicalkoncert gik som varmt brød.

Klokken 14.00 åbnede “portene” til Tøjhusets baggård, og bord-bænke-sæt med siddende gæster igen var Coronasetuppet, da stroferne blev sunget ud med stor passion, indlevelse og nerve klokken 15.00.

Efter en kort præsentation blev det store bagkatalog fra et årtis musicals på Fredericia Teater spillet med god lyd og solskin. Det var Maria Skuladottir, Diluckshan Jeyaratnam, Katrine Skovbo, Mads Æbelø og pianist Morten Gildberg, der tryllede. Der blev også plads til mere ukendte sange fra musicalgenren, samt også to James Bond temasange fandt plads til dagens performance.

Publikum var musestille, men det var ikke af kedsomhed. Derimod af nydelse, for man kunne se, at de fik gåsehud og alle klappede efter hver sang i begejstring. Mellem sangene talte musicalsangerne om livet, New York, børn og det at stå på scenen i Fredericia igen.

Lidt i fem blev eftermiddagen sluttet af med et obligatorisk ekstranummer, hvor alle rejste sig i ekstase til sidst.

1 KOMMENTAR

  1. Det er helt ufatteligt at man ikke bruger kastellet til den slags arrangementer, ja til alle 4 dage.
    Det er da et fantastisk sted.
    I nogle helt fantastiske omgivelser.
    Lidt mere arbejde ja måske men der er masser af frivillige er jeg overbevist om.

Leave a Reply