Med Corona kom også en nedlukning af en hel række arrangementer i Danmark. Det betyder også, at Tøjhuset ikke kan afholde de planlagte koncerter – i hvert fald ikke endnu. For daglig leder Sune Rasmussen fortæller, at man arbejder på højtryk for at flytte koncerterne til andre tidspunkter.

“Jeg vil sige, at det er virkelig få arrangementer vi aflyser, det vil jeg genre lige slå fast. Alle arrangementer stort set bliver flyttet. Vi tager det lidt dag for dag, og så tager vi meldingerne fra regeringen om det er perioden fra 12. Marts til 28. Marts, så forholder vi os til det. Da perioden blev forlænget, ja så går vi i gang med at flytte det der måtte ligge i den periode”, fortæller Sune Rasmussen.

“Vi prøver at se ret pragmatisk på det. Kan vi flytte noget på forlods, så vi har datoerne klar til hvis der skulle komme yderligere begrænsninger fra regeringen, så gør vi det. Det har vi gjort med alle arrangementer her i foråret”, fortsætter han.

“Heldigvis er der ikke nogen der synes det er en dårlig idé at følge regeringens anbefalinger – jeg har i hvert fald ikke mødt dem endnu. Så alle er sådan set forstående, og vi skal bare have det her til at lykkes. Ligesåvel som vi har forpligtelser overfor publikum, så har kunstnerne det både overfor publikum og for dem der er ansat på deres hold. Så man kan sige, vi sikrer at koncerterne blivet gennemført, så alle dem vi har lovet noget, det bliver opfyldt”, forklarer Sune.

Hvad er en årsag til at aflyst fremfor at udskyde?

“Det er klart, at der kan være logistiske grunde til at aflyse. Vi har ikke haft koncerter med store navne der bliver aflyst, men der kan være udenlandske navne der aflyser af logistiske årsager. Jeg ved at Godset i Kolding har aflyst en del kunstnere fra USA af logistiske grunde. Men det vi har aflyst har været musicalaften, et foredrag omkring blues. Det er end i den størrelse. Ellers prøver vi af respekt for kunstnerne og publikum at finde nye datoer”, fortæller han.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer