Politiet blev i nat klokken 01.38 tilkaldt til Axeltorv i Fredericia, da en ung mand var blevet stukket med kniv i maven. Manden blev bragt til sygehuset i Kolding, hvor det viser sig, at det er et overfladisk knivstik.

– Den unge mand er blevet syet med to sting på sygehuset. Han er blevet udskrevet igen. Der er anholdt to unge mænd, der er blevet sigtet for knivstikkeriet. Det vides endnu ikke, om de skal fremstilles for en dommer senere i dag, oplyser vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Politiet har ikke flere oplysninger til sagen lige pt.

Formodet knivstikker løsladt efter afhøring