Den lokale klub FJJK(Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub) var repræsenteret med tre deltagere, Claudia Den Breejen, Matti Søby og Milas Elkrog Falk Arnesen, ved Jysk-Fynsk Mesterskab.

Alle tre lavede nogle flotte kampe og blev bestemt også belønnet derefter med ædelmetal. Milas var med for første gang til JFM, men det kunne man ikke se. Han kæmpede bravt og kom hele vejen til semi-finalen inden han måtte se sig slået. Hans flotte indsats udløste en bronze.Derudover blev han udkåret som “Dagens fighter”.

I samme vægtklasse var Matti. Han har været i gang i nogle år og den erfaring gjorde han god brug af. Uden de store udfordringer væltede han alle sine modstandere på vejen, og kunne derfor, for 2. år i træk, kalde sig Jysk-Fynsk Mester. Matti kunne også tilføje titlen: “Dagens hurtigst kamp” til hans resultat.

Claudia var den sidste i kamp, og hun forsatte stimen efter drengene. Med et flot kast i sidste sekund sikrede hun sig en flot sølvmedalje.

Til Rollinge Cup var FJJK repræsenteret med 14 deltagere, og derved var der lagt op til masser af gode kampe fra Fredericiakæmperne.

Der var en fornøjelse at se alle de yngste bruge alt hvad de havde lært, samtidig med at de havde en god oplevelse med deres første stævne. Der blev ikke givet noget væk og alle børnene gav den max gas, og deres modstandere skulle stå tidligt op for at være med.

I Rollinge Cup vandt følgende:

Guld:
Annabella Nordstrand
Bruno Grzych
HectorAndersen
Lauge Platz Skrubbeltrang
MarcoSøby
Mathias Pedersen
Simon Germansen

Sølv:
Daniel Kieler

Alle ønskes stort tillykke med deres medaljer.

https://www.facebook.com/events/2147186595600395/