Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Det var vagtchef Hans Hoffensetz, der stod for dagens tidligere pressebriefing. I Fredericia kunne han berette om et indbrud på Søndermarksvej i nat klokken 04:48.

En beboer i opgangen hørte noget spektakel, og kontaktede derfor politiet, der hurtigt kom til stedet med en patrulje. De kunne se, at der ude foran opgangen stod en stige så man kunne komme op til terrassen ved en lejlighed.

Politiet gik op i opgangen, og der mødte de to personer, som blev anholdt og sigtet for indbrud. Det drejer sig om en 22-årig mand fra Middelfart og en 20-årig mand fra Hedensted, der er blevet afhørt, sigtet og løsladt igen. Grundet deres fortid kunne man ikke godtgøre en fremstilling, siger Hans Hoffensetz og fortæller, at det er uvist om der er blevet stjålet noget i forbindelse med indbruddet.

Mellem torsdag klokken 16:00 og frem til fredag klokken 18:30 har der været indbrud i en varebil, der holdt parkeret i Kongensgade på en parkeringsplads ved Fyensgade. Man er kommet ind ved at bruge en pladesaks eller lignende, og på den måde kommet ind til låsemekanismen, som man har fået op efterfølgende. I forbindelse med  indbruddet er der stjålet elværktøj.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer