To bosniske mænd på henholdsvis 44 år og 47 år bliver i dag tirsdag den 9. juni 2020 kl. 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding sigtede for hæleri.

Sydøstjyllands Politi modtog i går mandag den 8. juni 2020 en anmeldelse fra en borger, som havde mistanke om, at der foregik noget ulovligt på en adresse i Vejle. På adressen holdt der et sættevogntog parkeret og borgeren havde set, at der var blevet læsset flere ting ind i vognen. Da patruljen kom frem ransagede de lastbilen og fandt blandt andet flere cykler, en motorcykel, fladskærme, alufælge og en Segway.

De to mænd, der ikke kunne redegøre for ejerskabet af ejendelene, blev anholdt og er nu sigtet for hæleri. Det er politiets opfattelse, at de hælede genstande skulle transporteres til Bosnien, hvorfra de sigtede begge stammer. Den 44-årige er herboende og den 47-årige er bosiddende i Bosnien.

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi møder anklagerfuldmægtig Christina Jochumsen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer