Tirsdag formiddag var der et slagsmål i gågaden, hvor de to implicerede parter begge kom til skade.

Det var Ole Eckholdt fra Patruljecenter Syd, der stod for dagens døgnrapport, og han sagde følgende:

»Tirsdag klokken 10:22 i Gothersgade i gågaden var der to personer, der mente, at de havde et internt regnskab at gøre op, så de fløj i flæsket på hinanden. De to personer er en 30-årig mand fra Fredericia, og en 28-årig mand fra Fredericia. De kender hinanden i forvejen og sigtes efter straffelovens paragraf 244, da det var et seriøst slagsmål med skader,« siger Ole Eckholdt og fortsætter:

»I dag har vi en større færdselsaktion, hvor vi har fokus på det hele. Det er alt lige fra uopmærksomhed, håndholdt mobiltelefon, frakendte kørekort, spirituskørsel og narko,« slutter Eckholdt.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer