Døgnrapport Fredericia

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Politiet melder om et generelt roligt døgn, men der har dog været en enkelt episode i det fredericianske natteliv.

Klokken 04:00 rykkede politiet hen til Generalen, hvor to kvinder, der ifølge politiet formentlig har et familiært forhold pga. samme efternavn, blev anholdt.

En 42-årig kvinde fra Fredericia forsøgte at komme i slagsmål med alt og alle, og derfor blev hun sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. I samme forbindelse blandede en 32-årig kvinde sig, og kaldte politiet for “fucking svanse”, og derfor blev hun sigtet for fornærmende tiltale med politiet. Begge kvinder blev taget med i detentionen, hvor de har sovet ud og nu er løsladt igen.