Forside Danmark To fredericianere er med i Den store bagedyst på DR1

To fredericianere er med i Den store bagedyst på DR1

DEL
Foto: DR

To fredericianere deltager i det populære TV-program Den store bagedyst, der vises på DR1 fra d. 29. september. Programmet tager samtidig hul på en ny sendetid, i forhold til tidligere udgaver.

Igennem seks år har onsdag været store bagedag i Danmark, men nu skal vi til at sige “Klar, parat, bag” i weekenden.

‘Den store bagedyst’ sendes nemlig fremover lørdag aften.

Og det er ifølge kanalchef for DR1 Pil Gundelach Brandstrup for, at endnu flere kan se med.

“‘Den store bagedyst’ er et program, der samler familien på tværs af alle aldre, og vi har tidligere fået nogle henvendelser om, at det var svært for de allermindste at se med, fordi det lå en hverdagsaften. Derfor forsøger vi os med at flytte programmet til lørdag, hvor vi også synes danskerne mangler bred familieunderholdning.”

Peter fra Den store bagedyst. Foto: DR

Blandt de ti deltagere er to Fredericia. Den ene er 49-årige Peter, der kommer fra Fredericia, bor i Skærbæk med sine tre børn og kone. Han elsker at bage, og så elsker han også Vespa scootere. Han bygger, samler, reparerer og sælger Vespa’er og reservedele dertil. Blandt andet over Ebay, hvor Peter har kunder fra hele verden.

Peter er gift og har tre børn, som han nyder at bage og lave mad til. Han har for nylig bygget sin egen pizzaovn i haven.

Marianne fra Den store bagedyst. Foto: DR

Den anden fredericianske deltager er 40-årige Marianne fra Børkop. For hende er bagetid lig med Marianne-tid. Hun elsker at bage og bruger tiden i køkkenet som et pusterum. Hun fortæller selv, at hun har ’bagt sig igennem flere kriser i sit liv’.

Marianne bor i Børkop med sin mand, sin søn på syv, og en gang i mellem kommer Mariannes bonusbørn også på besøg. Hun er kreativ og vant til en masse børn, da hun arbejder som skolepædagog på en stor folkeskole.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det