Forside Fredericia Rumænsk minibus blev stoppet i Fredericia: To personer blev fængslet

Rumænsk minibus blev stoppet i Fredericia: To personer blev fængslet

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efter en rutinemæssig kontrol af Tungvogncenter syd, Sydøstjyllands Politi i Fredericia, er to personer blevet fængslet.

Den indledende kontrol af en 9-personers minibus viste, at der manglede en tilladelse til godstransport, da der var koblet en trailer, som blev brugt til godstransport, efter minibussen. Det viste sig også, at bussen ikke havde en digital takograf installeret. 

Da personalet fra Tungvogncenter Syd lavede en stikprøvekontrol af trailerens indhold, fik de mistanke om, at der kunne være tale om stjålne varer. Den mistanke blev bestyrket, da godset blev undersøgt nærmere og de to chauffører og seks passagerer blev alle anholdt. Efter afhøring blev passagererne løsladt.

De to chauffører blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding og varetægtsfængslet i 14 dage. Vogntoget er indtil videre tilbageholdt. Den rumænske vognmand har erkendt overtrædelserne vedrørende ulovlig godskørsel.

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL