VM-disciplinen i orienteringsløb, Knock Out Sprint, afvikles tirsdag i Fredericia. Få her et overblik over afviklingen af løbet, samt hvad det betyder for trafikken i byen.

VM-dagen starter med indledende runder kl. 9.30 og der er start og mål i Øster Voldgade ved Bülows Kaserne.

Mellem kl. 12.00-14.00 er der tilskuerløbet. Alle kan gratis prøve at gå/løbe et let orienteringsløb på ca. 2 km. Der er start og mål i Øster Voldgade ved Bülows Kaserne. Samme sted vil der være en særskilt børneaktivitets-bane med en lille præmie. Løbet er støttet af Nordea-fonden

Fra kl. 14.00-15.00 er der VM i Showløb. Byens sportshold FHK og FC Fredericia dyster mod byrådet, EWII, Føringsstøtteregimentet og et hold fra Fredericia Eliteidræt i et let show-orienteringsløb i byens gader.

Der er mål i VM Arenaen på Ryes Plads.

Kl. 16.00 bliver kvartfinalerne i VM afviklet. Der er start og mål i VM Arenaen på Ryes Plads.

Kl. 17.45 starter VM Semifinalerne for mænd og kvinder. Der er start og mål i VM Arenaen på Ryes Plads.

Kl. 19.00 er der VM Finaler og efterfølgende præmieoverrækkelse for mænd og kvinder. Der er start og mål i VM Arenaen på Ryes Plads.

Fra kl. 20.00-23.00 er der musik og hygge i Gothersgade syd.

Lukket for kørsel i dele af Sjællandsgade og Prinsessegade

Fra mandag den 27 juni kl. 7.00 til tirsdag den 28 juni kl. 24.00 vil dele af Sjællandsgade og Prinsessegade være lukket for kørende trafik. 

Der vil være parkeringsforbud i Prinsessegade mellem Sjællandsgade og Fynsgade i samme tidsrum. Prinsessegade kan køres i begge retninger fra Danmarksgade frem til Jyllandsgade.

Det er muligt at parkere mandag og tirsdag formiddag på Biancos plads (P-rådhus syd) og i P-huset Domus Axel mandag. Der kan køres til Føtex parkering i Domus Axel begge dage. Udkørsel fra P-huset Domus Axel kan kun ske til Købmagergade.