I sommervarmen er der mange der søger mod de friske drinks, og hos Dennis Kappel i Vinoble kan du få gode tips dertil. Vi besøgte vinhandleren til en snak om gin.

“Man drikker ikke gin for at drikke det rent”, er det første Dennis siger da vi bevæger os fra rom og whiskey over imod det helt store hit: Gin.

“Gin er en billig spiritus at lave, og det er også derfor, at jeg ofte siger at alt over 500 kroner er spildt, for det kan en gin slet ikke leve op til. Ikke sagt, at jeg ikke har noget i den prisklasse, der er godt, men fordi at pris og kvalitet ikke altid hænger sammen når det kommer til gin”, fortæller han.

“Gin handler meget om hvad man er til. Der er mange forskellige retninger indenfor gin, og mange forskellige smagsvarianter at gå til”, fortsætter han.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Den første gin vi tager et kig på et det Dennis kalder for en rigtig god og all-round gin. Det er en gin der går rigtig godt til en Gin-tonic eller for den sags skyld end Gin-lemon.

“Det er en gin lavet på resterne af hvidvinsdruen Sauvignon Blanc, hvilket også kan smages. Den er lidt mere blød i det, i forhold til de mere bitre i dry gin. Så det er en god gin, der egner sig til en god klassisk gin-tonic”, fortæller Dennis.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Farvet gin med smag er også meget populært. Her har Dennis en serie fra Rusland, Barrister, hvor især den lyserøde skulle være god.

“Den er lavet med jordbær, og det giver noget ekstra til den. Mange af de andre farvede er meget kunstige at se på, hvor den her den er helt ren i farven”, forklarer Dennis.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Men det vigtigste omkring gin er måske endda ikke den gin du vælger, men derimod det du vælger at putte oveni. Der er en stor verden af forskellige tonic-waters at putte i – og her er det en rigtig god idé at spørge eksempelvis Dennis til råds.

“Der findes ikke en tonic der passer til alle gin, fordi smagene er så forskellige. Derfor er det altid en god ide at spørge lidt ind til hvilken tonic der går godt til den gin man har valgt, for en dårlig tonic kan ødelægge selv den bedste gin”, siger Dennis.

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her