Fredericia AVISEN besøger endnu engang Kongensgade 111 til fernisering hos Fredericia Kunstforening. Sidst vi var i på besøg, var det et blandet udtryk af flere kunstnere, denne gang er det stilsikkerhed og inspirerende håndværk.

“Endnu engang” fristes man næsten til at sige er der stort fremmøde til fernisering i de to kunstsale på Kongensgade 111. Det er Fredericia Kunstforening, der inviterer og vanen tro er der forfriskninger, bobler og lidt til den søde tand. Inden udstillingen blev åbnet, var der først en tale fra kunstner Tine Hind. Derefter spillede en trio kaldet, “Det Lette” festlighederne i gang.

Kunsten spilles ind i Kongensgade. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Tine Hind

Det var en lidt genert og beskeden Tine Hind, jeg mødte i kunstsalen et par dage før ferniseringen, hun stod alene blandt de mange kunstværker, hun har med. Hovedparten af dem er tunge, da hun snitter i blandt andet træ, jeg har fornøjelsen af at hjælpe med at flytte lidt rundt på nogle af værkerne.

Udstilllingen

I det bageste rum finder jeg mine klare favoritter, det er, når Tine enten håndsnitter eller bruger elektriske hjælpemidler til at producere, det hun betegner som stokke. Tine ville have været typograf, men håndværket i det forsvandt langsomt med moderne teknologi. Nu kan man sige, hun er typograf, de stokke, der skulle trykkes, er så dem hun udstiller i stedet. Det er kreativt og inspirerende. De mange stokke er lavet på birkefiner og måler alle 122 x 122. Tine har lavet træsnit siden 1973.

Et udsnit af en af Tines stokke. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

I den store sal er der flere forskellige værker, jeg taler med Tine om hendes teknikker, her er for eksempel en del tryk, som er lavet forskelligt ud fra samme stok. Det kan lyde kompliceret, men faktisk er det til at forstå, når man ser udstillingen, det er også, derfor jeg anbefaler, og siger det er næsten en pligt som kunstelsker at komme forbi.

Det er imponerende når hende stokke bliver sat sammen.

Udstillingen bærer præg af en kunstner, som er meget stilbevidst og i en digital tidsalder er det fascinerende at se disse grafiske udtryk knivskarpe også alligevel så retro.

Udsnit af værk. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Ønsker du at vide mere om Tine Hind så klik her

Udstillingen kan ses på Kongensgade 111 indtil søndag den 13 oktober.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia