“Det understøtter i virkeligheden hele vores fokus på den virksomhedsrettede tilgang. Det binder i virkeligheden hele vores indsat sammen”, sagde Peder Tind til Fredericia AVISEN allerede da man igangsatte et samarbejde. Med 85 virksomheder til et stort arrangement var Formanden for Social- og Beskæftigelsesudvalget nærmest jublende lykkelig.

“Det er et fantastisk arrangement. Tænk at vi kan samle så mange, 85 virksomheder og 200 mennesker, der alle har det samme mål: At skabe et rummeligt arbejdsmarked. Det taler om, hvordan kan vi være med til at hjælpe de borgere der er udenfor arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet. Der er god energi og lyst til at gøre en forskel”, siger Peder Tind til Fredericia AVISEN.

“Vi har valgt at indtræde i et samarbejde med Code of Care, fordi vi har en målsætning om et menneskelige Jobcenter, der er med i tiden. Det betyder, at vi vil møde borgerne der hvor de er og tage udgangspunkt i de drømme som borgeren har. Der har vi brug for at hjælpe hinanden. Code of Care kan noget, virksomhederne kan noget, vores Jobcenter kan noget. Hvis vi lægger det sammen, så er jeg sikker på, at vi kan skabe et arbejdsmarked der er mere rummeligt og skaber plads til nogle af dem der ikke har et arbejde i dag”, forklarer Tind.

“For det første er det vigtigt, at vi tager ansvar. Uanset hvilket parti vi kommer fra, så handler det om at udvikle den by vi er en del af, skabe den vækst og den vækst der skal være fremover”, sagde Tind og fortsatte:

“Det vi også skal huske det er, at det er relativt dyrt at have mange på overførsel. Så vi skal have fokus på hvordan vi kan give de her borgere et fællesskab og en identitet i det at have et arbejde, men også hvordan vi kan lade dem tjene nogle penge. Når man flytter borgere fra forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, ja så sparer vi også en masse penge. Faktisk tror jeg på, at vi kan investere yderligere i velfærd, hvis vi kan skabe et større og mere rummeligt arbejdsmarked”.

Vi har brug for virksomhederne, men virksomhederne skal også have øjnene op for hvad Jobcenteret og de dygtige medarbejdere kan. Jeg kan godt forstå, hvis man sidder med en lille eller mellemstor virksomhed uden en HR-afdeling, hvordan skal man lige få en ind på fleksjob? Der kan være mange spørgsmål, og der skal vi være langt mere opsøgende og møde virksomhederne der hvor de er. Det har vi meget stort fokus på, både som politikere og som Jobcenter. Vi skal give virksomhederne det de har brug for”, forklarede formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, Peder Tind.

Du kan se hele interviewet i videoen ovenfor.

https://ipaper.ipapercms.dk/fredericiaKommune/bysek/Kommunikation/Foldere/julefolder2019/#/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her