Forside Debat Tind og Jørgensen: Tillykke til Fredericia!

Tind og Jørgensen: Tillykke til Fredericia!

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN, Fredericia AVISEN.
Venstres Folketingskandidat, Tobias Jørgensen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN, Fredericia AVISEN.
Lørdag den 1. december, var en fantastisk dag i Fredericia, julen nærmer sig og de mindste kunne efter lang tids venten åbne julekalenderen, og begynde den traditionsrige nedtælling mod juleaften.
Dog var det ikke udsigten til den første juleweekend eller månedens kommende julefrokoster gruppeformand for Venstre i Fredericia Peder Tind og Folketingskandidat Tobias Jørgensen glædede sig over. For denne lørdag blev regeringens såkaldte ghettoliste offentliggjort, og her fremgik Fredericias tidligere eneste område nemlig Korskærparken ikke længere.
Tobias Jørgensen udtaler, “det er tæt på en festdag, dette viser at regeringen har sat en politisk kurs, der er sat nogen klare retningslinjer, og statsministeren sagde i sin nytårstale at der ikke skulle være huller i Danmarkskortet“.
Peder Tind, gruppeformand for Venstre er da også meget klar i mælet, da han bliver spurgt om det er en selvfølge at Korskærparken er kommet af listen? “Nej! Boligselskaberne, beboerne, og Helhedsplansudvalget samt Social og Beskæftigelsesudvalget har alle arbejdet hårdt og målrettet – en fælles stor indsats er lykkes” udtaler Peder Tind.
Tobias mener, at ordet “Ghetto” er rigeligt hårdt til flere af de områder der enten er på listen eller har været på listenTobias udtrykker det således.”Altså hvis man slår ordet ghetto op i den danske ordbog, så er det et sted hvor folk er af samme etniske afstamning, de er fattige og de har ikke lyst til at bo der, så er det jo lidt paradoksalt at der er et bredt spektrum af forskellige nationaliteter, folk har i høj grad et arbejde med en fornuftig indkomst, og der er de fleste steder venteliste for at få en lejlighed, så lige der er der ikke ret meget Elvis Presley Ghetto over et område som Korskærparken, heller ikke for et år siden”.
For Peder Tind stopper arbejdet ikke her, ” Det er vigtigt vi fortsat har fokus på, at udvikle Korskærparken og Sønderparken, selvom de ikke længere er på listen er det vigtigt de aldrig kommer tilbage, udtaler Peder og fortsætter, der er fortsat relativ stor ledighed og lav uddannelsesniveau i disse områder, hvorfor det kalder på et stort fokus og flere indsatser- det er vi klar til” siger Peder Tind.
Tobias siger med et glimt i øjet. “I kommunerne læser vi teksten mens den bliver skrevet, og når der d. 1/6-19 skal ligge en udviklingsplan klar fra de kommuner der stadig har områder på listen, så er jeg helt overbevist om, at regeringen er klar til at kigge på flere eventuelle dispensationer, for man må aldrig stå i vejen for sund fornuft, dog kan vi nu i Fredericia ånde lettet op og kan bruge vores arbejde på. at få folk i arbejde og ikke på at rive bygninger ned” siger Tobias.
Afslutningsvis konkluderer Peder: “I Fredericia har vi alle fået en tidlig julegave, og jeg er stolt over at vi er nået så langt, for et år siden havde vi en Ghetto, det har vi ikke længere, og jeg er sikker på at med en lokal kandidat som Tobias på Christiansborg, vil vi fremadrettet kunne have en tæt dialog om positiv udvikling i og af Fredericia”
“Jeg personligt er stolt over som folketingskandidat, at få lov til at arbejde sammen med en samlet byrådsgruppe med Peder i spidsen, der i den grad forstår at sætte retning og kæmpe for frihed og fællesskab – det er simpelthen en fornøjelse”Slutter Folketingskandidaten.