Chefredaktør på Fredericia AVISEN, Andreas Dyhrberg Andreassen, og Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, Peder Tind, vil i en serie på 12 afsnit sætte sig ned og tale om social- og beskæftigelsespolitikken i Fredericia. Denne anden episode tog en uventet drejning – men samtalens indhold bliver ikke mindre væsentligt af denne grund.

Jeg havde fået lov til at være med, ikke kun for at skrive betragtningerne ned, men også for at bidrage med mine synspunkter og vinkler. Urbania Streetfood dannede rammen om dette møde. Kaffen var sort for os alle – og snakken kunne begynde, eller det troede vi i hvert fald. Meldingen om en 24-årig mands tragiske død fyldte meget. Chefredaktørens telefon kimede, men det hindrede ikke Tind og undertegnede i at begynde samtalen.

“Det sociale område får et servicetjek. Det gør vi for at sikre rammerne”, fortæller Tind indledningsvis. Temaet for dagens samtale er nemlig, at der skal være større synergieffekter mellem det sociale område og arbejdsmarkedsområdet. “For der er mange af de der har kontakt med os på det sociale område, der også har kontakt med os på beskæftigelsesområdet. Det er derfor yderst relevant at se de to områder sammen”, forklarer Tind.

Målet om at skabe disse synergieffekter er ikke ny, for allerede i konstitueringsaftalen valgte man at slå to af de største områder sammen. Socialområdet og beskæftigelsesområdet er begge to tunge forvaltningsmæssige områder, men det hele burde kunne gøres bedre, hvis man finder synergieffekter – for som Tind forklarede, så er mange af borgerne i de to områder de samme. Men er det ikke lige vovet nok at slå to af de største områder sammen?

“Det er en stor beslutning. Vi ved, at vi har relativt mange borgere med sociale udfordringer – og dermed også arbejdsmarkedsmæssige udfordringer. De er ramt både på arbejdsløshed og en form for udsathed, det være sig psykisk eller et misbrug. Det er afgørende, at vi giver dem én indgang. Vi arbejder på at gøre det simpelt og fleksibelt for en borger der i forvejen er sårbar. De skal ikke møde et system der gør det svært. Det er ikke nogen nem opgave for os. Vi skal bringe siloerne ned – og bede to store udvalg fusionere og arbejde tæt sammen”, svarer Tind. 

Konstitueringen ligger alligevel et par år tilbage – og dermed har arbejdet med en fælles politisk ledelse over de to store områder været igang ligeså længe. Målet var at skabe synergieffekterne – og dermed give borgerne et bedre resultat. Men nu står vi her mere end to år senere – og først nu løfter vi debatten om synergi. Hvad dælen har politikerne egentlig brugt tiden på? At skabe et fundament, forklarer Peder.

“De første år handlede om at skabe et overblik med analyser. Det vi lægger an til nu er, at give hele myndighedsaddelingen et servicetjek. Det her år skal vi kigge på hvordan vi kan lave en model der skaber fleksibilitet for borgeren – og indsatser når der er brug for dem. Vi er nødt til at skabe et mere fleksibelt system der er der for borgeren i en tidsperspektiveret indsats der handler om nu og her, inden de skal videre. Vi skal ikke fastholde dem i rammer”, slår han fast.

De to år med at danne fundamentet, med at analysere området til bunds har været godt givet ud – og for politikerne er de blevet meget klogere på hvem de borgere, der har en daglig kontakt med de to forvaltninger der er slået sammen, er. “Noget der er gået op for mig er, at når man er sårbar og ramt i livet, bliver bedt om at forholde sig til nogle af de krav systemet sætter, så kan jeg godt forstå, at man synes det er svært. Vi er nødt til som samfund at skabe mere fleksible rammer for de borgere der har brug for det. Vi skal skabe en helhedsorienteret indsats. Det kommer det her år til at handle om”, lyder det fra udvalgsformanden.

Der er noget der har undret mig et stykke tid. Man taler tit i politik om at gøre tingene mere gennemsigtigt, lettere for borgerne at forstå, men samtidig er lovgivningen på området så kompleks, at selv sagsbehandlerne til tider kan have svært ved at finde rundt i den – og de arbejder altså med lovgivningen dagligt. Hvorfor taler vi så hele tiden om, at det skal være lettere, når det kun bliver sværere?

“Der er en lovgivning vi skal overholde, det er klart”, siger Tind og fortsætter: “Men vi kan i Fredericia indenfor lovens rammer møde borgeren som man gør i Din Indgang? Det er i virkeligheden den uformelle ramme vi forsøger at skele til. Vi skal gøre op med formaliteterne og skabe større uformelle rammer, der rummer lovgivningen. Et eksempel på det er Brugernes Hus. Det er planen, at det skal stå klar næste år. Det er i virkeligheden en udvidelse af Stoppestedet”.

“Tanken er, at de visiterede og uvisiterede kan mødes i de samme rammer. Vi skal skabe en bred ramme, hvor alle kan blive en del af et fællesskab. Det synes jeg er en god tanke. For de kan give hinanden noget. De fællesskaber og aktiviteter der opstår der, det skal kunne gavne borgerne. Der er rigtig mange aktører i spil, som alle skal kunne se sig selv i Brugernes Hus. Det glæder jeg mig meget til. Vi beder ikke nogen gøre det for os, nu gør vi det selv. Vi får borgere der får gode og håndholdte forløb gennem vores Jobcenter”, forklarer Tind.

“Da jeg gik ind i det her politik, og kiggede ind i området, der vil jeg gerne medgive, at det var et område med mange overskrifter. Et område der var komplekst. Et område der var lukket. Jeg har fra dag 1 forsøgt at åbne det op”, supplerer han, inden Andreas springer ind i samtalen. “Hvordan gør man egentlig det, altså åbner det op?”, spørger han åbent, inden han fulgte op med en reference til Naser Khader, der for nyligt ytrede en stor kritik af Jobcentrene. “Det er som om, at folk er til for systemet og ikke omvendt”, refererer Dyhrberg, i forsøget på at stikke lidt ind til hele debatten om Jobcentret. Kan man åbne noget, der i virkeligheden er så indspist, at medarbejderne er der for systemets skyld, og ikke for borgernes?

“Folk skal føle at de både bliver hørt og de bliver inddraget. Når vi taler om Brugernes Hus, borgerdialogmøde, at jeg svarer på både opkald, på min facebook og mails. Jeg vil gerne åbne op. Det har været en ambition for mig fra starten, at ligeså komplekst det er, ligeså vigtigt er det, at vi er åbne og inddragende. Hvordan laver man åbenhed og dialog om kompleks og personlig lovgivning, uden at sagsbehandle? En del af dialogen gør os klogere. Når jeg har en dialog med borgere og vores dygtige folk på jobcentret, så er det fordi vi skal blive klogere på hinanden”, siger Peder, i forsøget på at svare på det noget kringlede spørgsmål – der jo også kræver, at man køber præmissen om, at medarbejderne er der for systemets og ikke borgernes skyld. “Lovgivningen siger noget – og det skal vi følge. Men vi er mennesker. Og vi skal lytte til hvad mennesker siger. Fungerer lovgivningen?”, lyder det spørgende fra Tind, inden han selv følger op:

“Jeg tror det handler meget om tillid. Tillid til hinanden. Mellem borgerne, mellem systemet og borgeren – og fra borgeren til systemet”.

Jeg vil gerne høre mere om det her med den komplekse lovgivning. Det lyder lidt for nemt, at man bare kan presse rammerne – for så havde alle kommuner vel gjort det? Det er jo ikke kun i Fredericia, at man oplever de svære elementer i lovgivningen. Kan kommunerne ikke gøre noget?

“Det er interessant. I virkeligheden synes jeg også, at kommunerne har en enorm stor forpligtelse til at udtrykke hvad der virker og hvad der ikke gør. Dem der laver lovene har en idé om hvordan de virker, men vi skal som kommuner udfordre det, hvis vi kan se, at den ikke virker. Der er intet nemt i det her, det skal vi huske. Det er altid nemt at stå udefra og kigge ind og se, at der er noget galt”, lyder det fra Peder.

Andreas springer ind igen, for selvom han ikke siger meget, så følger han med – for han sikker i hvert fald flere gange når der bliver sagt noget. “De personlige sager, dem må I jo ikke forholde jer til – og da vi talte sidst, der fortalte du mig, at der ikke er så mange generelle sager, at alle sagerne er vidt forskellige. Så nu spørger jeg lidt frækt, er borgerløn vejen frem?”, spørger han med henvisning til, at ved en borgerløn ville hele beskæftigelsesområdet være forsvundet.

“Som borgerlig vil jeg altid kæmpe for frihedsprincippet. Vi skal skabe fleksible rammer og muligheder for borgeren. Vi skal have et rummeligt arbejdsmarked, hvor er er plads til alle. Vi skal give dem noget at stå op til. Det er uanset om man kan arbejde 10 timer eller 37. Vi skal behandle folk med respekt for forskellighed. vi er ens som udgangspunkt, men vi er mindst ligeså forskellige. Der findes ikke en kopi af os. Min drøm er ikke nødvendigvis din drøm. Det er jeg meget optaget af”, svarer Tind på rigtig politikermanér, hvor der aldrig helt konkret blev svaret på spørgsmålet – og det fik da også Chefredaktøren til grinende at konstatere, at det ikke altid er let at få korte og præcise svar fra politikerne.

Jeg forsøgte selv at få et konkret svar ud af Tind – for hele den her manøvre med at slå de to største områder sammen, områder der tydeligt må have mange snitflader, er det ikke bare en måde at spare penge?

“Nej”, svarer Tind, men inden jeg når at notere hans svar er han allerede begyndt med en forklaring: “Hele opsigelsen af IntegrationsNet, der havde med de her borgere at gøre er blot en omfordeling. Midlerne bliver i området. Nu tager vi hånd om den indsats selv. Nu øver vi os på at lave en stærkere sammenhængende indsats for den enkelte borger. Det forventer jeg mig rigtig meget af. Det er ikke en spareøvelse, tværtimod”.

“Jeg vil egentlig gerne lige vende tilbage til Khader. Skal vi nedlægge Jobcentrene og bureaukratiet?”, spørger Dyhrberg – og denne gang er der pote på det konkrete svar. “Nej”, lyder det kort. “Jeg synes vi skal give mere frihed og mindre kontrol”, forklarer han.

Følger man politikere på de sociale medier vil løsningerne på alverdens problemer ingen ende tage – oftest er løsningsmulighederne flest hos de politikere der ikke er en del af ansvaret. “Findes alle de nemme løsninger? Det virker til, at det aldrig rigtig bliver godt nok”, lyder det spørgende fra Andreas, der nok også forventede svaret “Ikke på det her område. Der findes ingen nemme løsninger”, som det næsten ordret kom ud af Peder Tind. “Det er et meget svært farvand at navigere i, for det er et område hvor vi aldrig kan komme helt i mål”, fortsætter han.

Da Dyhrberg og Tind mødtes første gang talte de meget om den drøm som borgerne går rundt med. “Alle har vel en drøm”, var tanken både hos Chefredaktøren og undertegnede – og sætter den drøm nogle gange en stopper for arbejdet på beskæftigelsesområdet? “For der er jo dem, hvor næsten uanset hvad de bliver tilbudt, så er det ikke godt nok?”, lyder det spørgende fra Andreas.

“Der har vi som politikere svært ved at forholde os til den enkelte borger. Men jeg vil ikke opgive nogle borgere, uanset hvor længe de har været på kontanthjælp. Vi har hele tiden talt om, at vi skal tage udgangspunkt i borgerens drøm. En sagde til mig, ‘hvad nu hvis ikke man har en drøm?’. Det synes jeg er interessant. Nogle gange skal vi starte et andet sted. Vi skal starte i det sociale område. Det er derfor, at jeg har store forventninger til, at områderne bliver stærke partnere. Så vil jeg forvente, at de borgere vi på papiret skal have ind, de også kommer ind”, svarer Tind.

“Kan vi påstå i dag, at nogen ikke gider at have et arbejde? Det synes jeg er svært at påstå. Jeg er blevet opmærksom på, at nogen ikke har en drøm, fordi de er bombet tilbage”, supplerer han.

“Kan det være så let som bare at forventningsafstemme?”, kommer det prompte fra Dyhrberg – og svaret kom mindst ligeså prompte: “Ja, det tror jeg faktisk det kan”.

“Nu ser man mulighederne frem for begrænsningerne. Skal I som kommune forsøge at realisere borgerens drøm?”, spørger Andreas – og det er som om, at jo længere ind i samtalen vi er kommet, jo mere korte og præcise svar kommer der fra Tind. “Ja, det synes jeg. Jeg synes vi er forpligtet til at give borgeren de bedst mulige redskaber”.

Tiden løb fra os. Et udsolgt borgerdialogmøde skulle til at begynde – og dækningen af det tragiske mord skulle fortsat koordineres. Så vi drikker den sidste slurk kaffe, siger tak for denne gang – og vi ses snart til næste afsnit i serien af Tind og Dyhrberg Andreassen.

Læs også første afsnit

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer