Forside Fredericia Tind om nyt superudvlag: Vi skal have løftet nogle udfordringer

Tind om nyt superudvlag: Vi skal have løftet nogle udfordringer

DEL
Peder Tind, Gruppeformand, Venstre Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Peder Tind blev onsdag aften offentliggjort som ny formand for det såkaldte superudvalg, som det blev døbt af Borgmester Jacob Bjerregaard. Tind skal i den kommende valgperiode stå i spidsen for Social- og beskæftigelsesudvalget, som skal være med til at lette dagligdagen for borgere, når de møder systemet, hvor der har været nogle udfordringer.

Det var en glad Peder Tind efter pressemødet i byrådssalen onsdag aften. Den helt store post for Tind blev i Social- og Beskæftigelsesudvalget.

“På den ene side, så er det et udvalg, som har rigtig mange facetter. Der er både det sociale område, men der er også integration og beskæftigelse med hver deres, men også samlet set med hvordan vi kan få de her koblinger til at lykkedes. Så det er et stort udvalg og et spændende udvalg, hvor der er nogle udfordringer vi skal have løftet over de næste fire år. Det synes jeg også var ret tydeligt i valgkampen, som mere alle mindre alle partier anfægtede og også forholdte sig til, så er der noget vi skal gøre bedre,” siger Peder Tind til Fredericia Avisen og fortsætter:

“Det er udvalg, der skal forholde sig til dagligdagen og det er et udvalg, der skal forholde sig til, at der er nogle udfordringer, hvor vi skal sørger for at få alle med og der er mange mennesker, som har brug for, at noget bliver lettere i dagligdagen, når de møder systemet. Der skal vi prøve at gå ned og arbejde med det. Det glæder jeg mig til at få ansvar for,” lyder det fra Venstres gruppeformand.

Udover formandsposten i Social- og Beskæftigelsesudvalget er Peder Tind med i sundhedsudvalget og helhedsplanudvalget.

Hør her flere interviews fra byrådsmedlemmerne efter pressemødet.