Det var en smuk og behagelig stemning der bredte sig på Bülows Kaserne på den tredje dag i træk, hvor EventC afholdte koncerter for et siddende publikum.

Tim Christensen startede med at takke publikum for at de var kommet. Men det var der ingen grund til, for han var uovertruffen, kun bevæbnet med sin guitar og store musikalske talent. Allerede da de første strøfer lød ud over gårdspladsen på kasernen, sang fuglene med mens de sidste stråler fra solen var ved at forsvinde bag tagryggen.

De sidste stråler fra solen tager afsked (Foto: AVISEN)

Kulissen i centrum af Fredericia tæt på Øster Strand er perfekt som kulturelt indslag for området. Så da EventC åbnede dørerne torsdag aften for den første koncert ud af 3 i træk, var det med at håbe på at vejret kunne holde. Det kneb den første aften, men koncerten var både indbydende og smuk gennemført. Den anden aften dukkede Magtens Korridorer op med deres akkustiske setup, som de havde bikset sammen i lyset af coronakrisen massive aflysninger over hele landet. Og her på den tredje aften kunne Tim Christensen så runde af med hans raffinerede talent og skønne stemme.

Smuk stemme (Foto: AVISEN)

Det passede det fremmødte publikum meget godt. Selvom koncerten var siddende, så havde publikum et højt humør og glæde ved Christensens solide evne til at underholde. Tonerne fra numre som “Love is a matter” fik glæden frem hos mange, der også kunne blive serviceret af intet mindre end en trillebør.

Trillebørslevering (Foto: AVISEN)

Kreativiteten har generelt været høj hos arrangørerne, der har formået at få skabt fornyet energi og iderigdom. Tim Christensen kunne uden problemer levere et flot program af sanselige og vidunderlige sange, uden at det på noget tidspunkt var et problem for ham, at stå helt alene på scenen.

Tak fordi I kom (Foto: AVISEN)

Nede i rækkerne af bænke fornemmede man melodierne og atmosfæren oppe fra scenen, hvor kontakten med Christensen og hans tekster var både nærværende og virkelig.

Lydhøre publikummer (Foto: AVISEN)

Mange havde taget tæpper og andre varmegode ting med sig, udover regnslag der iøvrigt også kunne købes hos arrangørerne. Men det holdte nogenlunde og under alle omstændigheder blev det en perfekt afslutning på EventC’s nærmest 3-dages-festival på kasernen.

Lyset slukkes (Foto: AVISEN)
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer