Efter det familieretlige område blev reformeret i 2019, er forældre blevet mindre tilfredse med myndighedernes behandling af sager om brud i samlivet. Problemer med lange ventetider forklarer formentlig en del af udviklingen.

I 2019 blev det familieretlige område reformeret. Hensigten med reformen var at sikre et stærkt fokus på børnenes trivsel, og at børnene blev inddraget på en tryg måde i konfliktfyldte skilsmissesager. Desuden skulle reformen sørge for, at familierne blev mødt med enkle og forudsigelige forløb tilpasset den enkelte families behov.

VIVE har undersøgt tilfredshed og trivsel før og efter reformen i henholdsvis i 2019 og 2020. Undersøgelsen viser, at forældre er blevet lidt mindre tilfredse med, hvordan myndighederne behandler deres sager om samvær, bopæl og forældremyndighed. Det gælder især samværsforældre, der er den forælder, som barnet ikke bor hos. Reformens formål var desuden at hjælpe familierne til at håndtere samarbejdet og få en bedre hverdag. Men det er ifølge undersøgelsen ikke sket endnu.

“Efter reformen vurderer forældrene, at konfliktniveauet stadig er højt mellem dem, og at mange børn trives dårligt. Formålet med reformen var at sætte børnenes behov i fokus og øge deres trivsel i de sager, som ofte er meget svære og som handler om, at deres forældre har behov for bistand i forbindelse med, at forældrene er gået fra hinanden. Men her er reformen ifølge undersøgelsen ikke i mål”, siger Karen Margrethe Dahl.

Undersøgelsen viser, at der er flere årsager til, at forældrene er mindre tilfredse efter reformen. 63 procent af forældrene angiver efter reformen, at forløbet har været for langt. Før reformen gjaldt det 50 procent. Med lange ventetider er der risiko for, at forældrene ikke i tide har fået hjælp til at etablere en samværsordning, som kan fungere. Samværet sættes på pause i en del sager, mens de behandles.

Flere samværsforældre har således fået mindre tid med deres børn. Årsagen kan både være de længere ventetider, og at det øgede fokus på barnets trivsel har ført til en større tilbøjelighed til at skåne barnet mod forældrenes konflikter ved at træffe afgørelse om midlertidigt eller permanent at stoppe for samvær mellem barnet og samværsforælderen.

”Det er vigtigt at følge med i udviklingen i forældrenes tilfredshed. Selvom formålet med reformen er at sætte børnenes trivsel i fokus, skal det helst være sådan, at begge forældre føler sig retfærdigt behandlet i det familieretlige system”, siger Karen Margrethe Dahl.

Børn bliver inddraget mere

Undersøgelsen viser også, at børn bliver inddraget mere i sagerne. Det sker typisk i form af en børnesamtale med en børnesagkyndig medarbejder.

”Flere børn har været til en børnesamtale i Familieretshuset. 37 procent af de 7-18-årige børn blev inddraget i 2018. I 2019 gjaldt det 48 procent. Børnesamtalerne skal give børnene mulighed for at tale om deres tanker og følelser og fortælle, hvad de ønsker efter bruddet i samlivet, så her har evalueringen skabt en forandring, hvor flere børn bliver hørt”, siger Karen Margrethe Dahl.

Også før reformen var børnesamtaler den mest almindelige måde at inddrage børn på. Den kontaktperson-ordning, der skal sikre, at børnene møder den samme person gennem hele sagsforløbet, bruges derimod fortsat sjældent. 9 procent af forældrene har angivet, at børnene har haft en fast kontaktperson.

Undersøgelsen er den anden af i alt fire, der kigger på, hvordan det er gået med reformen af det familieretslige system. Mens undersøgelsen er blevet gennemført, har Familieretshuset fået tilført ekstra midler.

Fakta om undersøgelsen

  • Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata, som forældre har besvaret før og efter reformen – først i januar-marts 2019, dernæst i januar-marts 2020.
  • Data er indsamlet blandt forældre med forældreansvarssager, dvs. samværs-, bopæls- eller forældremyndighedssager, som har været til mindst ét møde i Statsforvaltningen i løbet af 2018, før reformen trådte i kraft, samt i løbet af 2019 efter reformen.
  • Det første spørgeskema blev besvaret af 1.515 forældre (33 procent af de udvalgte), mens det andet spørgeskema blev besvaret i af 1.589 forældre (30 procent af de udvalgte). De fleste af sagerne var færdigbehandlede, da forældrene besvarede spørgeskemaet, mens andre stadig var under behandling.
  • Undersøgelsen er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd på foranledning af Familieretshuset, der også har finansieret undersøgelsen.

Fakta om reformen 

  • I april 2019 blev den daværende Statsforvaltning nedlagt til fordel for Familieretshuset, mens der i byretterne blev oprettet en særskilt ret til behandling af familieretlige sager – Familieretten.
  • For at sikre en tryg og støttende inddragelse af børnene og sikre, at børnenes behov for trivsel er i fokus, er der under Familieretshuset oprettet en særlig børneenhed.
  • Børneenheden skal blandt andet gennemføre børnesamtaler og tilbyde børnene en kontaktperson, der kan følge dem gennem sagsforløbet.
  • Derudover er der indført et screeningssystem, der inddeler familierne i tre forskellige typer med henblik på at tilbyde dem en mere skræddersyet sagsbehandling
  • Desuden er der åbnet en højere grad af samarbejde mellem det familieretlige og det sociale system i de tilfælde, hvor forældrene ud over den familieretlige tvist også havde sociale problemer.
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer