Nyregistrerede motorkøretøjer oktober 2020

Der blev solgt 16.400 nye personbiler i oktober opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 9,1 pct. færre end i september. Tilgangen til husholdningerne var 12,8 pct. lavere end i september, mens erhvervene lå 3,5 pct. lavere. Det samlede salg i perioden august-oktober var 15,4 pct. højere end i maj-juli. For husholdningernes vedkommende var stigningen 5,7 pct., mens erhvervene steg 34,2 pct. Den samlede salgspris for de nye biler i oktober i faktiske tal var på ca. 3,5 mia. kr. mod ca. 4,0 mia. kr. i september.

Månedlig tilgang af nye personbiler, sæson- og trendudvikling

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55.

Andelen af elbiler i oktober faldt tilbage efter rekorden i september

Den bemærkelsesværdige store andel af elbiler i september på knap 14 pct. har ikke gentaget sig i oktober, hvor kun 7 pct. eller 1.100 stk. af de nye biler opgjort i faktiske tal er eldrevne. For husholdningernes vedkommende er 9 pct. af deres nye biler i oktober eldrevne mod 16 pct. i september, mens de tilsvarende tal i erhvervene er 5 pct. i oktober og 9 pct. i september.

Tilgangen af nye personbiler fordelt på drivmiddel

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil51.

Leasing stod samlet set for 47 pct. af de nye biler i oktober

Den samlede tilgang af nye biler i husholdningerne i oktober var på 8.900 i faktiske tal, og det er 17,4 pct. færre end i oktober sidste år. Tilgangen var fordelt på 6.600 købte og 2.400 leasede biler. Antallet af købte biler er 18,3 pct. lavere end i oktober 2019, mens antallet af leasingbiler er 14,9 pct. lavere. Tilgangen til erhvervene var på 6.200 biler, og det er 18,0 pct. færre end sidste år. Tilgangen bestod af 1.500 købte og 4.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 6,9 pct. højere, mens der er 23,9 pct. færre leasede biler end sidste år. Leasing stod samlet set for 47 ud af 100 af de nye biler i oktober.

Leasing af nye personbiler, faktiske tal

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55.

Tilgangen i de seneste 12 måneder er faldet 14,4 pct.

Den samlede tilgang af nye biler de seneste 12 måneder var på 191.600 eller 14,4 pct. færre end i den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 13.600 til 118.400 biler, mens den faldt med 18.700 i erhvervene til 73.200.

Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret

Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer