Rockers by Choice fejrede deres 30 års jubilæum af deres debutalbum Opråb! Til det danske folk på Tøjhuset. Deres tour ramte både fredericianerne og kulturredaktøren lige i mellemgulvet. Det blev en aften, hvor alle var fra AMAR og de fleste blandt publikum rappede med.
Jeg har et langt forhold med Rockers by Choice, i starten som superfan, senere som konkurrent og opvarmer for den legendariske danske rapgruppe. For mig er deres storhedstid også lig med deres debutalbum, Opråb! Til det danske folk, derfor var det med lige dele foragt og forventning, at jeg mødte op i Tøjhuset lørdag aften.

Det var det voksne publikum, der mødte op i Tøjhuset, når man kiggede sig omkring i cafeen inden koncertstart, det var min generation, man så. Det var os, der var teenagere eller unge, da Rockers by Choice udsendte deres debutalbum i 1989, med få undtagelser var der yngre publikummer.
Et stort rødt klæde dækkede hele scenen og nærmest som et skygge teater stod de fem kammerater klar på scenen, jeg var spændt på om de kunne indfri mine forventninger. Mens en intro startede deres jubilæumsturne var der tæppefald og en ting stod klart, det var fem rapmusketerer, der virkede som om, de skulle bevise noget.

“Der er gang i den”, bragede ud i højtalerne, der var en frisk og fornyet lyd, samt at man kunne høre, hvad de rappede. Det har ofte været en svaghed for Rockers by Choice, at der har været så meget energi, der skulle ud at de har rappet i munden på hinanden. Det var bestemt ikke tilfældet, lad mig sige med det samme, det var som at høre et af sine yndlingsalbum afspillet bedre end det havde lydt før.

“Så er der funk”, er et af mine yndlingsnumre fra debutpladen blev leveret som om den blev spillet direkte ind i min rygmarv, det var svært at tage billeder, mens jeg selv rappede højlydt med. Jeg var ikke den eneste rapper til koncert, uanset hvor man kiggede hen stod der en i salen og kunne rappe med på det notoriske materiale fra Rockers by Choice.

“Peders ting” vidner om, at Mc Pete er i særdeles god rapform, nærmest som en rygende varm Whopper leverede han sit solonummer skarpt og præcist. Et af mine andre yndlingsnumre i det hele taget med Rockers by Choice, leveres af Master Phoze og Mc Pete. Der var ikke en finger at sætte på “Fuldstændig Vildt” og det blev et af mine højdepunkter ved aftenens koncert.

Dee Pee som var katalysatoren for starten af dansk hiphop, stop skarpt på scenen og hans energi løb rundt i hele salen, sammen med Mc Swan stod han for de militaristiske og hårde flows. Jeg har altid haft en kærlighed til Per Pedersen som Dee Pee’s borgerlige navn er, i lørdags på scenen skinnede hans egen kærlighed til rap tilbage på publikum.

Chief One havde en travl aften, uden af stjæle fokus fra sine rapkollegaer. Som Rockers by Choice tidligere har sunget, “chefen i midten, det er ham, der er boss”, så var han selvfølgelig at finde bag pladespillerne. Men han har også udviklet sit sangtalent, så flere af de kendte ballader fik nyt liv. Han havde også finpudset numrene så de lød mere tidstypiske. Men vigtigts af alt så fik vi deres til tider største hit Engel med Chief i front, det var svært at få lov til at rappe den alene, da alle i salen kunne teksten og ville være med.

Der var visuals som tog os med gennem tiden og viste gruppens kærlighed til breakdance, at koncerten var delt op i to sæt virkede som en god ide. Jeg var ikke den eneste, der rappede med på alle numrene, så der må være flere der skulle puste ud og væske ganen. Der var ingen numre, jeg stod og savnede, ved tidligere koncerter kunne der være teatralske momenter, her var det ind til benet med fokus på deres kvaliteter, som er rap direkte til folket.

Efter de to superfede omgange, hvor man følte sig hensat til teenageårene vendte Rockers by Choice tilbage til scenen og leverede tre ekstra numre. Skulle jeg ikke være imponeret over denne koncert, så kom der i ekstranumrene et magisk øjeblik. Sjældent har jeg hørt nummeret “opråb” leveret så energifyldt, perfekt og vellydene, Dee Pee kiggede ned på sin mikrofon efter nummeret som en slags, hvad skete her?

Tak til Rockers by Choice for, at jeg igen med hånden på hjertet kan sige, at jeg elsker jer. Når man måder op toptunet, leverer og ligner fem kammerater, der har det sjovt, så kan jeg ikke bede om mere. Alt ved koncerten klædte de fem rappere, med tiden er det lykkedes at få lydhelvedet fra fem mikrofoner på plads. Jeg vil faktisk gå så langt, som til at ønske mig et nyt Rockers by Choice album, hvis de vil lytte til deres første album igen og blande det med den rapteknik, de viste i lørdag aften i Tøjhuset.
Jeg har tidligere i kådhed sagt AMAR er nummer nul, det passer ikke, AMAR er nummer 1.
Se de mange billeder her.
Fuldstændig enig!
Pisse fed koncert!