I en retssag om en læge-autorisations-fratagelse og en patient, Karina Hansen, (tvangsindlagt under psykiatrien under Funktionelle Lidelser, som efter flere eksperters udsagn og lægeerklæringer, lider af ME, myalgic encephalomyelitis, en FYSISK sygdom), og hvis læge, Stig Gerdes, er frataget sin autorisation, fordi han hjalp hende (efter hendes ønske) med at tappe en smule ned i Olanzapin-dosis, uden at spørge hendes værge, (en fhv. politimand, Kaj Stendorf, og en ikke navngiven psykiater på Risskov) om ‘lov’ til det, var Retslægerådet sammensat af tre læger / psykiatere, hvoraf den ene arbejder i Risskov, psykiater Poul Videbech, hvor Karina Hansen kortvarigt har været indlagt, og hvor han og den anden af dem, psykiater Niels Damsbo, har anprist funktionelle lidelser i offentlige skrivelser, og hvor den tredje arbejder i psykiatrien med angst, psykiater Niels Siebuhr.

Altså tre læger / psykiatere, som ALLE arbejder i psykiatrien og for de tos vedkommende med klare interesser i funktionelle lidelser. 

Dette er IKKE et UVILDIGT Retslægeråd, som kan forventes evt. at komme med uvildige og retfærdige udtalelser, som evt. går imod psykiatrien og de ansvarlige for tvangsindlæggelsen, kollegerne, psykiaterne, Per Fink og Nils Balle Christensen fra Klinikken for funktionelle lidelser.

Folketinget har besluttet, at ME-sygdommen skal ligge under somatikken, hvor alle ME-eksperter, ME-syge borgere og ME-foreningen også mener, den bør ligge. Lægen Stig Gerdes mener også, at ME er en fysisk tilstand, og han hjalp, som sagt, Karina Hansen med en meget lille nedtrapning i Olanzapin-dosis, som hun var meget overdoseret med, hvilket blodprøver tydeligt viste.  

Hvorfor skal Stig Gerdes ‘dømmes’ / vurderes UDELUKKENDE af psykiatere, når Karina Hansens grundlæggende sygdom er FYSISK, og medicineringen med psykofarmaka således var en forkert behandling? Det forekommer ikke fair, tværtimod, så kan man regne udfaldet af de tre psykiateres vurdering ud på forhånd.

Med de arbejdsforhold og interesser i psykiatrien og i funktionelle lidelser, burde i hvert fald de to af psykiaterne have været erklæret inhabile i denne sag.

Retslægerådet BURDE også have indkaldt en ME-ekspert til at vejlede Retslægerådet om ME-sygdommen, og der BURDE have været læger fra det somatiske område imellem de tre fra Retslægerådet, som blev udpeget til at udtale sig i sagen.

    Der er uforståeligt for alle, som har fulgt sagen på nært hold, hvordan en læge kan få frataget sin autorisation for at hjælpe en patient med en lille nedtrapning i Olanzapin-dosis, som hun selv ønskede, og som hun fik det betydeligt BEDRE af.

Desuden er Stig Gerdes’ behandling kun et mellemled mellem to psykiateres fortløbende og anbefalede nedtrapning. Den behandlende psykiater på Risskov ANBEFALEDE en hurtig udtrapning, før Karina Hansen blev udskrevet fra en kort indlæggelse på Risskovs psykiatriske afdeling, en nedtrapning, som psykiater Mogens Undén FORTSATTE efter Stig Gerdes var blevet fjernet som Karina Hansens læge.  

Jeg vil også henlede opmærksomheden på, at selv om en patient er under værgemål, (som nu ER blevet ophævet gennem to uvildige psykiatere, Mogens Undén og Charlotte Emborgs erklæringer), så har patienten ret til en hvis selvbestemmelse i eget liv, og en lille reduktion i medicin burde, efter patientens ønske, følges. 

Mine spørgsmål til Justitsministeren / Justitsministeriet, som jeg ønsker svar på:

1. Hvordan / hvor kan man klage over et Retslægeråds sammensætning, når rådet ved en retssag om bl.a. somatisk sygdom udelukkende består af psykiatere med tydelige interesse-fællesskaber, som konflikter med sagsøgers interesser? 

  • Hvis samme sammensætning af Retslægerådet gentages, når sagen kommer for Landsretten, vil Justitsministeren / Justitsministeriet så gribe ind og forlange et mere uvildigt og retfærdigt sammensat Retslægeråd? 
  • Proportionalitetsprincippetindebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem det passerede og sagens udfald.

Vil Justitsministeren og Justitsministeriet overveje, tage stilling til og svare på, om Proportionalitets-princippet er overholdt i denne sag,jævnfør f.eks. sidste del af min dokumentation om vidnet overlæge Karsten Bechs lægelige adfærd overfor FLERE HUNDREDE KRÆFTPATIENTER, sammenlignet med Stig Gerdes’ adfærd i denne sag om EN patient, som fik det BEDRE? Karsten Bech er forsat læge, det er Stig Gerdes ikke..

***

De 3 læger / psykiatere fra Retslægerådet, som behandlede Stig Gerdes’ sag:

   Poul Videbech, ansat ved Psykiatrisk Center Risskov, hvor Karina Hansen var indlagt. Han har skrevet om langtidssygemelding og førtidspensionering og om, hvordan funktionelle lidelser bør behandles.

Niels Damsbo, har skrevet om bedre patientforløb, hvor funktionelle lidelser og deres behandling indgår.

Niels Siebuhr arbejder med angst og depression.

Der burde føres kontrol med- og gribes ind, hvis lægerne i Retslægerådet ikke er uvildigt sammensat i vigtige sager som f.eks. en autorisations-fratagelse.

***

Dokumentation:

Niels Damsbo er medforfatter af denne rapport:

Bedre patientforløb for patienter med psykiske lidelser af ikke psykotisk karakter” hvor funktionelle lidelser er nævnt på siderne 17, 21, 22 og 30, hvor der står, citat:

”6. Specialiserede samarbejdsmodeller: 

Samarbejdsmodeller i lighed med TERM programmet (kapitel 9.1) er velkendt i udlandet og har allerede vist gode resultater i Danmark. Formålet kan som for TERM-modellens vedkommende være en hjælp til at bedre behandlingsmulighederne for gruppen af patienter med funktionelle lidelser og at hjælpe med til at forebygge uhensigtsmæssig sygdomsadfærd. Modellen kan danne udgangspunkt for udvikling af shared-care modeller for andre psykiske lidelser af ikke-psykotisk natur. Et sådant program består af en manual og et intensivt kursus, hvor de forskellige elementer i behandlingsmodellen trænes ved praktiske øvelser. Der er udarbejdet separat undervisningsmateriale til kursister og undervisere. Uddannelsesprogrammet rettes mod læger i almen praksis, men vil i nogle tilfælde også kunne anvendes i andet regi.”



Term-modellen, en psykiatrisk samtalemodel, beregnet til at håndtere patienter med psykiatriske lidelser / såkaldte ‘usynlige’ sygdomme / funktionelle lidelser, som benyttes og er introduceret (oversat fra engelsk) i Danmark af psykiater Per Fink og hans medpsykiatere. Den er Per Finks ‘varemærke’. 


Her ses kopi af kap. 7 (det sidste og opsummerende kap.) af Term-modellen. Bemærk hvor manipulerende den er: 

http://www.funktionellidelse.dk/denoriginaletermmodelside1.html

***

I ”Program til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 13. maj 2011 på Trinity – for almen praksis i Region Syddanmark” side 3 nævnes både Per Fink og Marianne Rosendal fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Niels Damsbo på samme side, hvor Niels Damsbo står for e-læring.

***

I ”Stress, angst og depression, Specialuddannelsen”, marts 2014, af Niels Damsbo gennemgås somatiseringstilstand / funktionelle lidelser på slide 23, 24 og 25.  

***

Af Poul Videbech, Århus Universitetshospital, Psykiatrisk Center Risskov, (hvor Karina Hansen var indlagt):

I ”Langtidssygemelding og førtidspensionering på grund af psykiske lidelser” er funktionelle lidelser nævnt på slide 5, 6, 11, 16, hvor behandling af funktionelle lidelser gennemgås på slide 11 (den behandling som Karina Hansen fik).

***

Niels Siebuhr arbejder med angst og depression.



***

Ydermere havde Sundhedsstyrelsen indkaldt et vidne, overlæge Karsten Beck, til retssagen imod læge Stig Gerdes:

Overlæge, sektionsleder Karsten Beck forklarede bl.a. i retten, at han tiltrådte sin stilling pr. 1. januar 2019. Han har derfor IKKE deltaget i sags-forberedelsen i sagen imod Stig Gerdes, men alene i selve beslutningen om, at Stig Gerdes autorisation som læge skulle inddrages..


“Karsten Bech, der i dag bedømmer lægers arbejde, spillede sidste år selv hovedrollen i en skandalesag fra Sønderjylland, hvor FLERE HUNDREDE KRÆFTPATIENTER fik udskudt vigtige kontroller.” (min fremhævning)

https://www.fyens.dk/…/Udskaeldt…/artikel/3197448

Hvordan kan en sådan person, hvis lægelig adfærd må betragtes som fatal i forhold til Stig Gerdes’ brøde, være vidne? Og hvordan kan han fortsat kalde sig læge, når Stig Gerdes ikke kan?

***

Relevante uddrag fra Bekendtgørelse om forretningsorden for Retslægerådet

 Stk. 2. Rådet arbejder i 2 afdelinger. Den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål.

§ 4. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke medvirke ved rådets behandling af den pågældende sag. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven.

    Stk. 2. Hvis en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som rådets medlemmer og de i stk. 1 nævnte sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet tilkalde andre sagkyndige til at deltage i sagens behandling.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem eller en sagkyndig på grund af inhabilitet er udelukket fra at deltage i rådets behandling af en sag, afgøres af rådets formand.

 Stk. 3. Hvis bedømmelsen af forhold, der er af væsentlig betydning for rådets erklæring, giver anledning til tvivl, skal der i begrundelsen redegøres nærmere herfor.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1224

Venlig hilsen

Bente Stenfalk

3 KOMMENTARER

  1. Kæmpe TAK til Fredericiaavisen, der som den ENESTE avis vil bringe fakta-stof i Stig Gerdes / Karina Hansen- sagen.

    Demokratiet er i fare, statsorganer kan gøre som de vil. Advokater koster så mange penge, at den lille mand opgiver retfærd på forhånd.

    Kommuner kan gøre som de vil, også bryde loven, for ingen retsindstands vil gå imod kommuner, og de borgere, som forsøger, de taber sagen:

    https://www.youtube.com/watch?v=4rgLkuUbO3I&t=0m20s

    Retslægerådet kan optræde som de vil:

    “Retslægerådet har været kritiseret for – som hovedregel – at udtale sig til fordel for forsikringsselskaberne eller staten og til ugunst for den person, der er kommet til skade. Ifølge en undersøgelse fra 2009 skulle domstolene i helt op til 49 ud af 51 sager rette ind efter rådets vejledende udtalelser. Nu foreligger nye tal, der viser, hvor ofte domstolene følger Retslægerådet, og hvad udfaldet på sagerne ender med.”

    https://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere%20artikler/2011/Advokaten%209/Retslaegeraadet%20som%20overdommer.aspx

  2. Stor respekt for Stig Gjerdes kæmpe indsats, hvor han i den grad, afslører en sammenspisthed i den offentlige behandling af individet.

  3. Jeg har fået svar fra Justitsministeriet med relevante paragraffer og har svaret ham. Dele af paragrafferne står herunder i citationstegn, og konklusionen af mit brev til Nick Hækkerup ses ligeledes herunder.

    (Fb tillader ikke mere end 5000 tegn, derfor kan hele brevet ikke lægges her)

    Til Justitsminister Nick Hækkerup

    Tak for svar af d. 22.11.19, som jeg har nærlæst med stor interesse og uddraget essensen af.

    Muligheder for indsigelse inden en retssag:

    ”Et medlem eller en sagkyndig, der er udpeget til at deltage i rådets behandling af en sag, og som er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i forvaltningslovens § 3, stk. 1, skal snarest underrette rådets formand herom”

    Hvor er sagsøgtes ret til indsigelse mod retslægerådets sammensætning i en retssag?

    Med andre ord, Retslægerådet skal under den nuværende lovgivning præstere SELVJUSTITS, men hvis Retslægerådet i stedet vælger at tage parti for deres læge-kolleger, hvilket der er stor risiko for, så kan en sagsøger blive urimeligt behandlet.

    (Som i Stig Gerdes-sagen, hvor Retslægerådet havde indkaldt 3 psykiatere, (hvoraf to burde have være erklæret inhabile, fordi de beviseligt sympatiserede med sagsøgers modpart), til at vurdere en sag om fysisk sygdom)

    ”Parter i sager, hvor der indhentes udtalelser fra Retslægerådet – har mulighed for at komme med indsigelser mod en udtalelse fra Retslægerådet.”

    ”Herudover kan sagens parter, hvis der er tvivl om Retslægerådets udtalelse, stille supplerende spørgsmål”

    ”ligesom der er mulighed for at afhøre Retslægerådets medlemmer i retten”

    ”Forsvareren har i øvrigt mulighed for at indhente bistand og erklæringer fra sagkyndige”

    MEN: ”Det vil imidlertid være den pågældende dommer, som under sagen tager stilling til, om den erklæring, som ønskes fremlagt, er relevant for sagen”

    Konklusion:

    Det er et svagt led i forhold til retssikkerheden, når suveræne afgørelser ligger hos EN person, nemlig på Retslægerådets formand. Vedkommende kunne jo selv være inhabil og ikke villig til at indse det.

    Det er også et svagt led i forhold til retssikkerheden, når det er op til EN person, nemlig dommeren, at tage suveræn stilling til, om en erklæring / indsigelse skal indgå i en sag.

    Retssikkerheden kan være i fare, når få enkeltpersoner fra samme socialklasse, som muligvis kender hinanden, har suveræn magt.

    Forslag til forbedring af retssikkerheden:

    Rådsformanden i Retslægerådet og mindst to andre rådsmedlemmer burde have pligt til at overveje og tage stilling til indsigelser fra andre instanser, f.eks. fra en advokat.

    Enhver advokat burde have ret til at få mindst en vigtig erklæring med i en retssag, selv om dommeren ikke ønsker den medtaget. Dommeren kunne jo være partisk eller ikke have det fulde overblik over, hvad der er vigtigt, før sagen har været for retten.

    En uvildig klageinstans burde oprettes, så det ville være muligt at klage over ovenstående urimeligheder inden en retssag. Dette ville også være billigere end at bringe en sag for Landsretten, som p.t. er eneste mulighed for at få rettet op på de ovennævnte urimeligheder.

    Venlig hilsen
    Bente Stenfalk

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her