Forside Erhverv Tidligere hoteldirektør bliver driftschef i Comwell

Tidligere hoteldirektør bliver driftschef i Comwell

DEL
Foto: Comwell Hotels

Comwell styrker driften og ansætter den tidligere hoteldirektør for Comwell Kolding, Camilla Buus Nørhave, som driftschef. Sammen med koncernens driftsdirektør, Peer Rysgaard, skal hun sikre implementering af Comwells eksisterende koncepter, initiativer og projekter.

Camilla Buus Nørhave begyndte sin karriere i Comwell Middelfart tilbage i februar 2007. Senere samme år blev hun hentet til Comwell Kolding, hvor hun blev ansat som konferencechef. I 2012 blev hun udnævnt til hotelchef og sidenhen hoteldirektør.

Camilla Buus Nørhave ser frem til de nye udfordringer:

“Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer. Comwell er i rivende udvikling, både hvad angår renoveringer, nye koncepter og videreudvikling af vores produkter. Jeg ser frem til at implementere og forankre de mange tiltag sammen med mine dygtige kolleger rundt om i landet, som hver dag står på mål for, at vores gæster får den bedste oplevelse, når de er hos os. Jeg synes, det er så spændende at arbejde med optimering af drift. Det, at vi løfter os på vores kvalitet, koncepter og vores procedurer, kommer både vores gæster og medarbejdere til gode,”siger Camilla Buus Nørhave.

Hendes motto er: “Hvad er det bedste, jeg kan gøre for dig i dag?”. Det vil hun fortsat bruge, når hun for alvor træder i rollen som driftschef. For hende handler det om godt værtskab. Det er det, der gør forskellen. Både internt og eksternt.

I sin tid som hoteldirektør har Camilla Buus Nørhave været med til at styrke Comwell Kolding position i markedet, og har samtidig opbygget en stærk organisation bestående af 70 medarbejdere omkring sig. Hun har flere gange ageret sparringspartner for nye hoteller og spiller en væsentlig rolle for de mange arbejdsgrupper, der arbejder på tværs af koncernkæden.

Ny hotelchef til Comwell Kolding fundet

Camilla Buus Nørhave er 47 år og opvokset i Odense, hvor hun i dag bor sammen med sin søn. Hun er tiltrådt stillingen som driftschef. Ny hotelchef på Comwell Kolding bliver Thomas Raaber, der kommer fra en stilling som hotelchef på Comwell Kongebrogaarden i Middelfart. Det bliver således ham, der skal stå i spidsen for Comwell Koldings kommende udvidelse.  

http://www.lecture.dk/kommende-arrangementer/
Annonce. Køb billetter – klik på annoncen
DEL