Claus Hansen er et særdeles velkendt ansigt i Middelfart. Med mere end et årti i Middelfart Sparekasse har han nu valgt at trække stikket for at prøve noget helt nyt. Han åbner en restaurant på Marinaen i Middelfart.

På sin LinkedIn-profil skriver Claus Hansen følgende:

Kære alle, mit nye arbejdsliv bliver på min egen restaurant, som jeg har forpagtet sammen med fire lokale investorer.

Restaurant Marsvinet – Middelfarts nye familierestaurant med ærlig mad, som smager af hjemmelavet. Lokale råvarer, som bruges i kendte retter samt laves med kærlighed til det gamle køkken.

Vi har et smalt menukort, som ofte skifter retter og der er noget til alle smagsløg på menukortet, hver gang vores gæster besøger os.

Vi vil, når muligheden byder sig, være et intimt spillested, hvor musik og kvalitet skal gå hånd i hånd med det hyggelige og folkelige miljø, der skal være vores kendetegn udadtil.

Vi vil byde alle gæster velkomne og meget gerne være med til at gøre selskaber og fester, der kræver dejlige rammer, til den fest du aldrig glemmer.

Vi vil introducere nye retter, social dining og lave aftaler med gæstekokke, som Middelfart kender.

Vi håber at se jer alle, når vi åbner på Middelfart marina og byder velkommen på restaurant Marsvinet.

Yderligere informationer kommer løbende

Følg
Notikation om
guest
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anonnym
Anonnym
3 måneder siden

Sikke en skøn nyhed og hvor bliver det et frisk pust, både for turister og lokale. Marinaen trænger virkelig til sådan et løft 👏🏻

Kristine Hatting
Kristine Hatting
3 måneder siden

Nøj! Hvor lyder det godt 😊
Tillykke med det nye eventyr 💐 Både til dig og til alle os andre!

Kisjan
Kisjan
3 måneder siden

Jubii jubii juhuu!!! Held og Lykke!!! Vi bakker op!!! 🇩🇰 🍀 🇩🇰 🍀 🇩🇰