Onsdag fortalte Ekstra Bladet historien om den tiårige Guide Nielsen, som står til at blive udvist af Danmark til Thailand, hvor ingen har forældremyndigheden over ham.

Årsagen er, at hans moster, der er bosiddende i Danmark, har adopteret efter en udenlandsk lov, som ikke anerkendes i Danmark.

Ankestyrelsen arbejder lige nu med sagen, selvom at Hjemrejsestyrelsen er insisterende på at holde et møde i næste uge for at ‘etablere et samarbejde om hjemsendelse’.

Borgmester i Fredericia, Steen Wrist (A), er gået ind i sagen, hvor han har udtalt følgende til Ekstra Bladet:

– Det virker som en familie, der falder mellem flere forskellige lovgivninger og regelsæt, der ikke tager afsæt i den enkelte borger. Jeg er med på, at det er svært at lave love, der passer til alt, men så burde vi i stedet have et system, der vurderer den enkelte borger. Og det håber jeg virkelig, at der er nogen, der vil gøre i den her sag, siger Steen Wrist til Ekstra Bladet.

Borgmesteren understreger i samme interview, at han ikke vil blande sig i den konkrete sagsbehandling, men grundlæggende ærgrer sig over måden, sager som Guides bliver behandlet på i Danmark.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her