Michelinrestauranten Ti Trin Ned tilføjer Kanalbyen en ekstra dimension. Et krydderi, der selvstændigt tiltrækker potentielle investorer og beboere, men også sætter Fredericias nye bydel på det internationale gastroturismekort. Det fortæller Projektdirektør, Tim Erling Halvorsen fra Kanalbyen i dette interview med Fredericia AVISEN i anledningen af den kommende Michelinuddeling i Trondheim.

Den 17. februar samles kokke og gourmeter fra hele Norden i Trondheim til offentliggørelsen af Michelin Guide Nordic Countries 2020. Når den syvende udgave af den nordiske hotel- og restaurantguide udkommer, vil rekord mange danske restauranter skulle “forsvare” deres stjernestatus. I den forbindelse har vi talt med Kanalbyens Projektdirektør Tim Erling Halvorsen for at høre ham, hvad det betyder, at den anerkendte restaurant Ti Trin Ned er flyttet til Kanalbyen.

Tim Erling Halvorsen, Projektdirektør Kanalbyen. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

”Hvis vi skruer tiden lidt tilbage, så havde vi arbejdet i ganske lang tid på at så ideen om, at det kunne lade sig gøre at få Ti Trin Ned etableret i Kanalbyen. Det er historie, men vi havde et godt øje til dem. Vi skulle dog levere den helt rigtige lokation til dem,” indleder Tim Erling Halvorsen og fortsætter:

“Det blev så i Sønder Voldgadekvarteret, der sammen med blandt andet Ti Trin Ned ville indgyde ekstra selvtillid til byen, projektselskabet og de mennesker, der var involveret. Når Mette og Rainer (Gassner red.) samtidig kunne se det unikke ved placeringen og ikke gik efter en mere traditionel restaurantplacering, så var der noget i det. Der er ikke nogen tvivl om, at det har givet meget.”

Hvordan?

“Først og fremmest, så vil det normalt være problematisk at blande restaurant og privat beboelse. Men i Kanalbyen er dem, der bor ovenpå restauranten stolte. Det vidner om, at det ikke bare er en restaurant, men derimod en institution, som i øvrigt ikke er færdig med at udvikle sig,” siger direktøren og taler om identiteten restauranter er medskaber af.

“Man kan sige, at vi forsøger med Ti Trin Ned at skabe og finde nogle identitetsmarkører med gode boliger, måske i den dyre ende, men Kanalbyen rummer det hele, og her giver det i sidste ende resultater, samtidig med, at en Michelinrestaurant giver karakter til bydelen. Dertil kommer, at det er meget sympatiske mennesker, der står bag Ti Trin Ned. De gør det bare godt.”

Ti Trin Ned, Kanalbyen (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

Er det noget særligt med Ti Trin Ned i Kanalbyen?

“Ja, for pokker. Man kan koge det ind til, at hvis vi var kommet med en mellemgod italiensk restaurant, så havde det ikke båret til på samme måde. Ti Trin Ned er unik, nem at integrere og kommer med en diskret elegance, der glider ind i miljøet. Restauranten er integreret i arkitekturen, og den magi gæsterne får bag ruderne er fantastisk. Det er ikke et projekt, der inddrager hus, kirke og kapital. Her skal du ind i restauranten for at opleve magien, der er til stede på indersiden og i maden, som de har skabt. På den måde løfter Ti Trin Ned diskret bydelen uden at være prægende. Det er fedt at have sådan en kvalitet til ydre og indre arkitektur,” siger Tim.

Hvordan fungerer de så i Kanalbyen?

“Virkelig godt. De kender deres rolle og måden, de spiller den på fungerer godt. Jeg er meget glad for den iscenesættelse, de har været med til at skabe omkring kvarteret, som uomtvistelig selvom vi skal lave huse med god kvalitet, giver et suverænt oplevelsessetup med adgang til vand. Ti Trin Ned og det setup er ikke bare prikken over i’et – det er i’et. De er medafsender på det samlede budskab. Det er den type projekter, der er vigtige i et projekt som Kanalbyen. Andre projekteksempler kunne være et campus, en lystbådehavn eller et teater,” mener Tim, som rosende uddyber:

“Ti Trin Ned står med deres helt eget budskab og er med til at transformere den nye by. Man kan også tage mindre eksempler, som kunsten, hvor vi laver et identitetsnedslag, som i Kongens Punkt, hvor vi kan løfte gårdrummet fra noget flot til noget ekstraordinært. Så det kan også være et gennemført og velfortalt kunsttykke, som i sidste ende giver det gode til byen og alle mennesker omkring, og imens Ti Trin Ned ikke pranger, men leverer den diskrete elegance, så må kunstværkerne gerne lave lidt larm.”

Udsigten fejler ikke noget hos Ti Trin Ned, hvor man ser direkte ud på Lillebælt. Ti Trin Ned, Kanalbyen (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

Hvad betyder det for projektet Kanalbyen?

“Meget. Vi ved fra bolig- og interesselister, at det betyder noget, og helt lavpraktisk er det bedste kendskab et besøg i byen. Folk er positivt overrasket, hvis de ikke har været her før. Det er sjældent at høre, at det er en skuffelse. De fleste siger: “Vi vidste ikke, at I er nået så langt, og sikke meget I har bygget,” siger Tim og fortsætter:

“Derudover kan Ti Trin Ned til det segment de betjener levere varen. De får gennem året mange mennsker herned. Det er ikke kun fredericianere, men også regionalt og nationalt, at gæsterne kommer til, endeligt blomstrer den internationale gastroturisme, hvilket giver Kanalbyen en stor berøringsflade. Det er vigtigt. Det er et evigt gyldigt visitkort.”

Ti Trin Ned, Kanalbyen (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

Hvad tænker du om den kommende Michelinuddeling?

“Uh, jeg vil helst ikke svare på dette, men jeg vil sige, at det er spændende. De skal fastholde deres stjerne. Jeg håber, at det lykkes, men også deres drøm om at nå to stjerner. Vi vil gøre alt for at støtte dem, men det er et hårdt game, de er i. Jeg ved, at de er dygtige, har nogle visioner og soliditet, som giver dem muligheden. Hvis det skulle ske, vil det være en enorm sten i vandet, der kaster nogle store ringe i vandet af sig. Det vil smitte af på byen og Kanalbyen. Men jeg er meget ydmyg omkring det, så det er ikke et pres. De ved selv bedst, hvornår, hvordan og har deres strategi på plads. Det er jeg sikker på,” slutter Tim Erling Halvorsen.

Stjerneregn siden 2014
Da den nordiske Michelin-guide udkom første gang i 2014, var det med 39 stjernerestauranter. Dengang ingen med tre stjerner. Siden er det gået stærkt. Norden kan i dag bryste sig af at have tre trestjernede restauranter, hhv. Geranium, Maaemo i Oslo og stockholmske Frantzén. Hertil kommer 10 tostjernede og 51 etstjernede restauranter.

Følger Michelins inspektører i sporet på de foregående år, daler endnu flere stjerner ned over de nordiske toprestauranter, når den nye nordiske guide præsenteres i Trondheims koncertsal, Olavshallen, den 17. februar 2020. Her er kokke, medier og særligt inviterede gæster på plads, når direktøren for Michelin-guiden Gwendal Poullennec præsenterer nyhederne i Michelin Guide Nordic Countrires 2020. Ved 2019-lanceringen i Aarhus lagde han stor vægt på den fortsat spændende udvikling, som møder restaurantgæster rundt om i alle de nordiske lande.

I Danmark er der forud for offentliggørelsen i af 2020 guiden i Trondheim, 28 restauranter med Michelin-stjerner. Geranium med tre stjerner. Noma, Henne Kirkeby Kro, AOC, Koks på Færørene og Kadeau København med hver to stjerner.

I Aarhus har Domestic, Frederikshøj, Gastromé og Substans en stjerne. På Bornholm har Kadeau Bornholm en stjerne. I Vejle, Præstø, Dragsholmslot og Fredericia har henholdsvis MeMu, Frederiksminde, Slotskøkkenet og Ti Trin Ned en stjerne. Og i København har Alouette, Clou, Era Ora, formel B, Jordnær, Kiin Kiin, Kokkeriet, Kong Hans Kælder, Marchal, 108, Relæ, Søllerød Kro og Studio at The Standard hver en stjerne. Endelig er der 14 danske Bib Gourmand-restauranter, som er tildelt Michelins anerkendelse for en restaurant med god mad til en god pris.

Historien om Michelin Guiden
Det hele startede i 1900, hvor Michelin brødrene Andre og Edouard, i bestræbelserne på at få de nyslåede franske automobilejere ud og opleve verden bag rattet af deres biler, introducerede en lille guidebog med information og tips til bilisterne.

Michelins guide rummede vejkort, oversigter over tankstationer langs vejene, råd om dækskifte naturligvis og en liste over gode steder at overnatte og spise på rejsen. I de følgende to årtier uddeltes Michelin-guiden gratis til bilisterne i Frankrig. Først i 1920 udkom den første Michelin-guide til salg og kostede da syv franc. I 1926 begyndte guiden sin snart 100årige tradition med at uddele stjerner til restauranter, da Michelin-brødrene ansatte de første af en lang række af sagnomspundne inspektører.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer