Der er nerver på i Trondheim, hvor aftenens Michelinuddeling for de nordiske lande begynder om få sekunder. Fredericia AVISEN har netop talt med Rainer Gassner fra Ti Trin Ned.

Som det nu hører sig til, så blev dagens store begivenhed indledt med jazz-musik, champagne og små delikate smagsprøver fra den gastronomiske superliga. 

I folkemængden på den røde løber trådte Restauratør Rainer Gassner fra Ti Trin Ned sammen med sommelier fra samme sted, Jonathan Gouveia ind lidt før halv fem. Det er en stor dag for restauranten, der i dag håber at beholde sin stjerne. 

“Det er mega spændende. Hvis vi beholder stjernen, vil det være fjerde år i streg, hvilket betyder meget for os. Det vil være skønt at få en stjerne med hjem til Fredericia. Vi har naturligvis nerver på, det har vi altid. Sådan skal det være, hvis man vil være med på dette niveau,” siger Rainer Gassner og fortsætter:

“Det at beholde stjernen viser også, at man har flyttet sig og forbedret sig. Det er ikke bare en man får. År efter år skal man levere, og der må ikke være stilstand. Vi er glade for at være i Kanalbyen og vise hele byen, at vi er i toppen i den gastronomiske superliga. Vi er med, hvor det sner. Det betyder meget for os.”

Også for den 25-årige sommelier hos Ti Trin Ned Jonathan Gouveia er det en stor dag.

“Jeg blev meget glad over, at jeg skulle med. Det er en stor oplevelse. Lige nu er vi glade og spændte. Jeg arbejder på en suveræn restaurant, hvor jeg får mulighed for at levere det bedste med de bedste råvarer. Det er ganske enkelt fantastisk at sætte vin til den kvalitet,” fortæller Jonathan Gouveia til Fredericia AVISEN.

Om lidt går det løs. Fredericia AVISEN er snart tilbage igen. 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer